Superhelte i efterkrigstiden og Pyrus har en ting tilfælles

Pyrus-julekalenderen »Alletiders Julemand« blev i fredags fjernet, og siden er det blevet diskuteret, hvorvidt TV 2 tog det rigtige valg. Ekspert i kulturhistorie siger, at det er en diskussion om meget mere end blot en tv-serie.

Debatten om Pyrus er langt mere end blot en debat om et tv-program, siger Helle Strandgaard Jensen, der lektor i kulturhistorie på Aarhus Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tredje sæson af Pyrus-julekalenderen »Alletiders Julemand« blev i fredags fjernet.

Julekalenderen indeholder forældede skildringer af mennesker og kulturer. Og disse skildringer kan misforstås af børn, siger Mette Nelund, der er konstitueret fiktionschef på TV 2.

Det er dog langtfra første gang, at et kulturprodukt er blevet fjernet på baggrund af produktets signalværdi.

Børne-tv er nemlig mere end blot underholdning på tv-skærmen. Det er en måde at afspejle tidens kulturpolitik på, siger Helle Strandgaard Jensen, der lektor i kulturhistorie på Aarhus Universitet.

»Den her type debatter bliver meget hurtigt en måde at diskutere kulturpolitik, værdier og normer på, fordi børnekulturen stadigvæk er en af de kulturer, vi regulerer,« siger hun og uddyber:

»Vi regulerer ikke voksenkulturen i samme grad. Her er et meget udvisket skel mellem høj og lavkultur. Børnekulturen bliver derimod set som et område, hvor en serie kan være med til at påvirke kulturer, normer og holdninger på de børn, der konsumerer disse kulturprodukter.«

»En relevant debat«

Siden tredje sæson af Pyrus er lagt i graven, har spørgsmålet om, hvorvidt julekalenderens menneskeskildring er racistisk, fået mange til at dele deres holdning på Twitter.

Helle Strandgaard Jensen mener, at der er så stor interesse for debatten, fordi Pyrus bærer på mere end blot en omvendt nissehue – karakteren bærer også på en række minder.

»Mange har et nostalgisk forhold til Pyrus. Man har set serien som barn, og det er en tv-serie, man har gode minder om. Nu bliver man så konfronteret med, at nogen mener, den er et udtryk for racisme – det kan være ubehageligt at blive konfronteret med,« siger Helle Strandgaard Jensen.

I et skriftligt svar til Berlingske siger Mette Nelund på TV 2: »Vi synes, det er en relevant debat – og fint og forståeligt, at det har en bred interesse.«

I svaret forklarer hun også, at det særligt er for børnenes skyld, at julekalenderen ikke længere er at finde på TV 2 eller TV 2 Play:

»I vores gennemsyn er vi kommet frem til, at Pyrus 3 indeholder elementer, som har en forældet skildring af både mennesker og kulturer, som kan misforstås af især børn, som ikke nødvendigvis kan sætte fortællingen ind i en historisk kontekst.«

Trækker tråde til Anden Verdenskrig

Det er ikke første gang, at et tv-program med karakterer fra en anden verden er blevet fjernet fra sendefladen.

I tiden efter Anden Verdenskrig blev produktionen af tegneserier, der skildrede voldelige superhelte, frivilligt sat på pause. Løsninger med knytnæver, pistoler og ekstrem styrke var nemlig et uheldigt budskab at sende på dette tidspunkt, lød argumentet dengang.

»Superheltetegneserierne var problematiske, fordi børn voksede op i tiden efter Anden Verdenskrig, og på dette tidspunkt var det særlig vigtigt for de voksne, at børn skulle vokse op og blive demokratiske borgere i et demokratisk samfund«, siger Helle Strandgaard Jensen.

»Her mente man så, at det var problematisk, den måde superheltene løser samfundets problemer på. De stemmer ikke om tingene – de slår på andre.«