Natten før jeg så Nicolas Winding Refns nye film »Her Private Hell«, havde jeg afprøvet en ny sovemedicin for at få bugt med mine søvnproblemer. Resultatet blev en dyb vinterhi garneret med adskillige timer af de særeste mareridt, jeg har haft i årevis.

Nogle timer efter at jeg groggy havde væltet mig ud af dynerne, sad jeg så til pressevisningen på »Her Private Hell« og blev fortumlet hevet tilbage i et nyt limbo mellem dvale og feberdrøm.