Som barn var Anders Lund Madsen tæt på et seksuelt overgreb fra instruktør: »Det havde nok forandret mit liv«

Journalisten Anders Lund Madsen har haft to oplevelser i sit liv, hvor han troede, at han skulle dø. Den ene var en nat alene på Ryparken Station. Den anden var i bunden af en VW Golf foran Poul Schlüters hjem på Frederiksberg.

Vi mennesker har både fejl, svagheder og indre mørkekamre. Men hvad har vi lært af den bagage, vi slæber rundt på? Berlingske beder i en serie en række personer om at skrifte. I denne omgang har vi talt med journalist Anders Lund Madsen. Linda Kastrup

Hvem har du senest tilgivet?

»Lige før, da jeg afleverede min søn i skole, var en Mercedes-stationcar kørt op på cykelstien. Den var nødt til at bakke ned igen, så den blokerede hele lortet. Der blev jeg meget irriteret og var lige ved at begynde at dytte, inden jeg kunne se hans forjagede blik.