Sofie Linde stopper på »X Factor«

Sofie Linde og Joakim Ingversen ankommer på rød løber til Zulu Comedy Galla i Operaen i København torsdag den 1. september 2022. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sofie Linde stopper som vært på 'X Factor' efter den aktuelle sæson.

Det oplyser hun på Instagram.

'Efter denne sæson af 'X Factor' har jeg valgt, at værtsstafetten skal gives videre. Omend det ikke har været nogen let beslutning, så føles den rigtig – og en smule spændende – nede i maven,' skriver hun.

'Vi står heldigvis lige på dørtrinet til denne sæsons liveshows – og jeg glæder mig rigtig meget til at træde op på scenen med de dygtige deltagere og dommere en sidste gang.'

33-årige Sofie Linde har været vært på det populære talentshow siden 2016, hvor hun tog over efter Eva Harlou. Indtil da var hun primært kendt som børnevært på DR.

'Det var min største værts-pigedrøm. Oh boy, oh boy, hvor har jeg elsket at lave det alle årene både på DR og siden på TV 2,' skriver hun videre.

I løbet af sine otte sæsoner på programmet har Sofie Linde tre gange kortvarigt givet stafetten videre. Under sin første barsel i 2018 tog hendes mand, Joakim Ingversen, over, da de båndede programmer var optaget, og liveshows gik igang.

I 2021 skulle hun have lavet samme stunt – bare med Melvin Kakoooza som vikar – men da han pludselig måtte sygemeldes efter fundet af en tumor i hans hjerne, tog den tidligere 'X factor'-vært Lise Rønne over.