En dansker skal besidde et særligt gemyt for at gå rundt i Islands hovedstad, Reykjavik, og irettesætte de lokale, hvis de ikke taler ordentligt dansk, 80 år efter landet vred sig fri af dansk overherredømme.

Men det er netop, hvad hun gør, Trine Dyrholms excentriske karakter i Benedikt Erlingssons underfundige tv-serie »Den danske kvinde«, som fortsætter på DR i aften.