Den iranske filminstruktør og dissidentkunstner Mohammad Rasouluf har både udrejseforbud og arbejdsforbud i sit hjemland, og alligevel lykkedes det ham sidste år at vinde hovedpræmien ved filmfestivalen i Berlin med den ironisk betitlede »Der findes ingen ondskab«. Den pris blev prompte belønnet med et års fængsel i Iran for »propaganda mod systemet«. At færdiggøre en spillefilm på sådanne vilkår er en præstation i sig selv, men at gøre filmen til et uafrysteligt humanistisk opråb er et mirakel, skabt af en meget modig kunstner.
Dette er nemlig en type film, som ethvert forbenet diktatur vil hade. »Der findes ingen ondskab« angriber Irans udstrakte brug af dødsstraf (verdens højeste antal henrettelser næst efter Kina), men gør det med fortællinger, der er frigjort fra statistikker, religion og politik.
