Oversættere vil gerne undgå ordet »nigga«, men fælles retningslinjer er udelukket: »Pludselig er noget nyt tabu«

Danske filmoversættere har svært ved at oversætte amerikanske film med udbredt brug af ordet »nigga«. Men ifølge deres formand er det umuligt at lave samlende regler. »Hvad man siger, ændrer sig hver femte år.«

Netflix-filmen »Concrete Cowboy« er en lang tirade af ordet »nigga«. I filmen er det oversat til »fætter«. Andre film bruger udtryk som »mester« og »makker«. Men ifølge oversætternes formand er det umuligt at lave fælles regler Fold sammen
Læs mere
Foto: Netflix/Jessica Kourkounis
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Debatten om de danske oversættere, der ikke vil skrive »nigga«, fortsætter.

Siden Berlingske skrev om sagen sidste uge, har flere taget stilling til, hvorvidt man skal finde et andet ord, eller om man bare skal oversætte direkte. Det sidste mener blandt andet oversætter Ulla Lauridsen. I et debatindlæg bragt i Berlingske skriver hun, at hendes kollegaer er ramt af »hensynsbetændelse«, når de føler, at de skal stille sig »beskyttende mellem værket og modtageren«.

Selvom ordet siges i flere amerikanske film, er der ingen vedtaget, dansk oversættelse. I filmen »Concrete Cowboy« har man valgt at skrive »fætter«. Andre gange oversættes »nigga« med »makker« eller »sort«.

Ifølge bestyrelsesforperson Asta Sekamane fra Danmarks Intersektionelle Højskole er der flere underlige udtryk i spil. Hendes løsning er at uddanne de danske oversættere i racisme og kolonialisme samt benytte oversættere, der selv er »racialiserede«.

Men det kommer ikke til at ske, siger Amalie Foss, der er formand i Forum for Billedmedieoversættere, som hører under Dansk Journalistforbund. Til gengæld er hun ganske enig i, at mere viden er en god idé.

I filmen »Green Book« oversættes udtrykket »that boy« til »den boy«. Det er bare et af flere eksempler på kreative oversættelser af såkaldt »racialiserede ord«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr/Nordisk Film Photo.

»Generelt er der en kæmpe mangel af indsigt i de historiske forhold, og jo mere du ved, jo bedre er du som oversætter. Men at begynde at fortælle folk, hvordan de skal oversætte, vil jeg tolke som en stor indgriben i oversætterens frihed,« siger Amalie Foss.

Men ville det ikke være nemmere for oversætterne, hvis de havde en praksis eller en politik at forholde sig til?

»I praksis er det jo umuligt at lave. Hvad man siger, ændrer sig hver femte år. Pludselig er noget fuldstændig tabu, fordi der er sket noget, der gør, at vi ser tingene i et nyt lys. Skulle vi have en komité siddende og kigge på det løbende?«

Oplever du, at der er andre ord, som er svære at oversætte, fordi tiderne ændrer sig?

»Nej, man hører jo hele tiden om sager, hvor der udøves censur – også fra udlandet. En kollega skulle oversætte et program med Jamie Oliver, der foreslog at komme vin i en sovs. Det blev til druesaft, fordi det skulle rettes til et muslimsk publikum. I det tilfælde er man ude i censur. Det er man på sin vis også på visse af de amerikanske streamingtjenester, der ikke vil have bandeord og grimme ord.«

Hvorfor er det et problem, at man ikke må oversætte bandeord?

»Det hele handler om at videregive indholdet og den rigtige tone. Hvis der er nogen, der råber 'fuck, fuck, fuck', så er det som regel nok at skrive det en gang. Men generelt skal man ramme den tone, der er i teksten. Man plejer at sige, at oversættere skal være så usynlige som muligt.«

Hvad tænker du om oversættelserne af ord som »nigger« eller »nigga«?

»Jeg har svært ved at forstå, at der er folk, som stadig mener, at man skal kunne sige neger. Der er ingen, der kan lide det udtryk. På engelsk har man så sagt afro-americans, og det blev senere til african-americans. I et ukærligt øjeblik kan jeg godt tænke, at de vælger de betegnelser, der rummer flest stavelser. Nu er man endt på afrodanskere, men det er vist forskelligt fra person til person, hvordan man ser på det. Derfor er det også svært for oversætterne.«

Hvordan kan man gøre det nemmere for dem?

»Jeg synes, at vi skal tage det op på oversætternes dag, Hieronymusdagen. Her kan vi også tale om, hvorvidt man skal have en særlig identitet for at oversætte noget, en anden har skrevet. For de fleste oversættere er det en absurd tanke. Umiddelbart tror jeg heller ikke på retningslinjer af den slags. Det kan jeg ikke se, at der kommer noget godt ud af. Endelig er der også den krølle, at firmaerne betaler rigtig dårligt. Nogle gange skal du ikke lave kunst, du skal bare lave det færdig.«

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Disney+ og Netflix.