Oscar-kandidat giver indblik i en verden, mange af os mener en masse om, men kender meget lidt til

AOK
Skærm
Anmeldelse

Tysklands Oscar-kandidat hiver maskerne af den ydre venstrefløj helt uden at dæmonisere eller forherlige antifascisterne og deres kamp mod nynazismen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Måske synes du, at venstrefløjsaktivister, antifascister og autonome som sådan er nogle forkælede møgunger, der skulle tage at blive klippet og få sig et arbejde. Måske føler du et sug af savn, når du passerer Jagtvej 69, hvor Ungdomshuset i København engang lå. Måske ligger du et sted midt i mellem.

Uanset hvad kan »Und Morgen Die Ganze Welt« godt være noget for dig. Helt uden hverken at glorificere eller dæmonisere den yderste venstrefløj giver den tyske Oscar-kandidat nemlig et interessant blik på, hvor langt man må gå for det, man tror på.

Det begynder med lagkager

Filmen følger den unge Luisa (Mala Emde), der kommer fra et velhavende hjem, men flytter ind i et kollektiv fyldt med antifascister. I begyndelsen begrænser gruppen sig til veganske folkekøkkener og til at kaste lagkager mod nynazister, men snart tager tingene en voldsom drejning.

Ikke mindst på grund af den karismatiske Alfa, der hele tiden presser på for mere og mere voldsomme aktioner. I starten kan man godt have Luisa mistænkt for at deltage i aktioner mere på grund af behovet for fællesskab end egentlig ideologi.

Det tema er egentlig spændende nok i sig selv, men efterhånden bliver filmen en diskussion om, hvorvidt det er nødvendigt at sætte hårdt mod hårdt, eller om man ender med at være ligeså slem som dem, man bekæmper – bare med omvendt ideologi.

»Und Morgen Die Ganze Welt« virker højaktuel i lyset af afsløringer af omfattende nynazisme i Tyskland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Angel Films.

Ingen nemme svar

Da den frustrerede Alfa (Noah Saavedra) på et tidspunkt siger til sine Atifa-venner: »Der er aldrig nogen nazister, der har skiftet mening efter en demo!« har han jo ganske ret.

Men man kan også roligt argumentere for, at der heller ikke er nogen nazister, der er holdt op med at være nazister, fordi de har fået bank af en flok autonome. Og hvis man gerne vil bekæmpe nazisme – hvilket strengt taget er et sympatisk projekt - er det heller ikke rigtigt en mulighed at gøre slet ingenting. Så hvad gør man så?

Der er ingen nemme svar i den sag, og »Und Morgen Die Ganze Welt« forsøger sympatisk nok heller ikke at give dem. Og hele diskussionen om, hvordan man kæmper for sin overbevisning, bliver ekstra interessant, da nogle af brushovederne fra kollektivet møder den ældre Dietmar (Andreas Lust), der også har været aktiv på den yderste venstrefløj, men nu er mere eller mindre desillusioneret omkring antifascismen.

Filmen bliver ikke mindre interessant i lyset af de seneste års afsløringer af omfattende nynazistiske netværk i Tyskland blandt eksempelvis politifolk og soldater.

 
Tysklands Oscar-kandidat hiver maskerne af den ydre venstrefløj helt uden at dæmonisere eller forherlige antifascisterne og deres kamp mod nynazismen. Fold sammen
Læs mere

Unødvendig kærlighedshistorie

Midt i plottet – der til tider faktisk tangerer en decideret spændingsfilm – er der også en kærlighedshistorie, som virker en smule unødvendig, fordi resten af historien er rigeligt interessant i sig selv, men grundlæggende er »Und Morgen Die Ganze Welt« et virkelig interessant indblik i en verden, mange af os mener en masse om, men kender meget lidt til. I øvrigt med en meget elegant, åben slutning.

»Und Morgen Die Ganze Welt«. Drama, 111 minutter. Instruktion: Julia von Heinz, Med: Mala Emde, Noah Saavedra, Tonio Schneider, Andreas Lust m.fl. Premiere 7. oktober i biografer landet over.