Siden bøgerne og filmene om Harry Potter, der greb et par generationer af børn, har danske julekalendere været præget af, at man vil ramme noget, der ligner verdenssuccesen.

Badet i eventyrlig, gotisk fantasystemning med masser af magi, computeranimerede kulisser, lurende farer, action, helte og skurke. Hellere uhygge end hygge. Og hele ideen om en pige – er det som regel – på kanten af puberteten, der går gennem en eller anden portal dimension – hvad enten det er en tidsrejse eller en hemmelig parallelverden bag spejlet – er efterhånden lidt af en kliché. Jul haves, fantasi savnes – til trods for overbuddet af fantasi.