Hver generation skal have sin Billie Holiday. I 1950erne blev sangerinden ikon for den spirende borgerrettighedsbevægelse med »Strange Fruit« – hendes berømte protestsang om lynchninger af sydens sorte amerikanere. I 1972 brugte Diana Ross hele sit register i rollen som den heroinafhængige jazzdronning i den biografiske film »Lady Sings The Blues«, som også var en af de første Hollywoodfilm, der totalt afromantiserede brugen af narkotika – et emne, der var i sync med datidens ungdomsoprør.
Lee Daniels »The United States vs. Billie Holiday« tager afsæt i Billie Holidays konflikt med den amerikanske regering, der tog fart efter hendes succes med »Strange Fruit«. Sangen gør den dag i dag indtryk med sine gruopvækkende strofer om en hængt mands udbulende øjne og den bitre, ætsende sarkasme i verslinjen om »det galante Syden«. I nutidens højspændte racedebat er det uundgåeligt og en smule forudsigeligt, at rebellen Billie Holiday indskrives i dette narrativ. Ifølge filmen er det den politiske dynamit i »Strange Fruit«, og frygten for USAs sorte befolkning, snarere end sangerens narkotikabrug, der får FBIs åbenlyst racistiske direktør for narkobekæmpelse, Harry J. Anslinger, til at forfølge Billie Holiday.
