I aftes tog fruen og jeg hul på en ny serie, som vi havde hørt godt om, nemlig den tyrkiske Netflix-serie »Ethos«. Jeg er som udgangspunkt svær at lokke ind i nye tv-serier, og udbreder mig jævnligt om, at tv-seriernes berømte guldalder er forbi. De gode ideer er brugt op, og de fleste serier virker derfor enten søgte eller klichéprægede.
»Ethos« er dog en behagelig overraskelse. Gennem lange snakkescener sætter den fokus på en gruppe mænd og kvinder, der tilsammen udgør et portræt af det moderne Tyrkiet – fra konservativt religiøse anatolere til polyamorøse hipstere i Istanbul.