Netflix-serie oplever øget seertal efter den britiske dronnings død

Seerskaren til »The Crown« er steget med 800 procent henover weekenden i Storbritannien, ligesom flere ser med i både USA, Australien og Frankrig.

 
Se traileren til tredje sæson af The Crown. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»The Crown« følger dronning Elizabeth 2.s liv og udfordringer med at bære den tunge titel som ung kvinde.

Seriens univers spænder over flere årtier helt tilbage til før farens død i 1940erne og frem til dronningens egen tid på tronen.

Torsdag i sidste uge døde dronningen i virkeligheden, og det markerer enden på hendes 70 år lange regentperiode. Siden har Netflix kunnet konkludere, at seertallet til The Crown er eksploderet med 800 procent henover weekenden i Storbritannien. Flere så også med i både USA, Australien og Frankrig, skriver The Guardian.

Firdobling i seertal

Stigningen ser man, hvis man sammenligner seertallet med forrige fredag til søndags ditto. I samme ombæring så tre gange så mange franskmænd med som i forrige weekend. I USA var seertallet mere end firdoblet i perioden mellem 9.-11. september.

På Netflix i Australien bevægede serien sig op i top 10 over mest sete tv-serier i landet. Samlet set så fire gange så mange altså med henover weekenden på global plan.

Efter nyheden om dronningens død valgte Netflix i sidste uge at sætte produktionen af femte sæson på pause. Efter planen skulle de nye afsnit få premiere til november, hvor Imelda Staunton indtager rollen som den nu afdøde, britiske Dronning.