I den norske instruktør Maria Sødahls danske film »Paradis« er Mikkel (Esben Smed) og Louise (Danica Curcic) på all inclusive daseferie på Gran Canaria med deres to små døtre, da ulykken indtræffer.

I et øjebliks uopmærksomhed – forårsaget af Louises hånd på hans bare knæ – kører Mikkel en mørk aften ind i en afghansk flygtning (Aziz Çapkurt). Ad ukendte veje er han nået hele vejen rundt om kloden for at krydse landevejen, netop som danskerne kom kørende.