Mangler du en ny serie? Her er de ni bedste ting du skal streame lige nu

AOK
Skærm
Guide

Streaming er efterhånden blevet en disciplin, der kræver stor øvelse og præcision – hvad skal man se og hvor henne? Berlingskes skærmredaktør, Sarah Iben Almbjerg, guider dig hver uge til den bedste streaming derude.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

2021 er året, hvor Danmark blev ramt af en sand flodbølge af streamingtjenester, og de fleste danskere har adgang til hele tre abonnementer og dermed et enormt udbud af film og serier. Hvad er det bedste i mængden? Vi har udvalgt noget af det bedste i streamingtjenesternes enorme udvalg.

1

Knuste Eurovision-drømme

I »Fyr Og Flamme rammer Europa« har et kamerahold fulgt den musikalske succesduo under opholdet ved årets Eurovision-cirkus i Rotterdam i Holland. Det er blevet til en ærlig og underholdende dokumentar, der tegner et fascinerende kunstnerportræt. Berlingskes anmelder kvitterer med fem stjerner.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Mens Laurits Emanuel er en sympatisk klippe af jysk ro, er det i det hele taget Jesper Groth og det, der foregår oppe i hovedet i hovedet på ham, som er seriens stærkeste kort, og som suger opmærksomheden til sig. Dels er han eminent sprogligt begavet; kollegaen karakteriserer han som »tynd som en knækparasol«. Dels har han en umiddelbarhed og en filterløshed, der fascinerer. Tag scenen, hvor han, efter en tår over tørsten i kølvandet på nederlaget, åbner værelsesdøren for kameraholdet og smækker den i lige så hurtigt igen: »Jeg gider ikke lige nu. Jeg skal til pcr-test, i bad og nå at spille pik.««

Læs hele anmeldelsen her.

 

2

Ferien, du ikke vil hjem fra

»The White Lotus« er umulig at sætte i kategori. Men fascinerende og foruroligende er denne ondskabsfulde afkodning af moderne menneskers jagt efter en mening med den tilværelse, de har tabt af syne.

Det er en tv-serie for voksne, flossede mennesker om voksne mennesker, der har svært ved at være netop det – voksne mennesker. Så uforudsigelig som livet.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Er den en soap, sådan som de mange figurers personlige historier fletter sig ind i hinanden? Er det en komedie? Man fniser i hvert fald på de mest ejendommelige tidspunkter. Eller er der i virkeligheden tale om en kulsort, social satire, der dels går i flæsket på, hvad penge, race og karriere betyder for mennesker her i livet, men som også udstiller det moderne menneskes ubændige trang til at blive set og hørt på egne præmisser, selv om der sjældent er nogen, der gide se og lytte? Afbrudt af små, forsonende øjeblikke af drømmende poesi. Aner det ikke. Den er under alle omstændigheder en ferie, man ikke vil hjem fra. «

Læs hele anmeldelsen her.

3

Kultsucces er tilbage

Realityformatet »Kunstnerkolonien« på DR2 har fået en ny chance i kølvandet på første sæsons overraskende kultsucces sidste år på Skagen. I den nye sæson går turen til Bornholm, hvor programmet endnu engang tegner et billede af dansk billedkunsts excentriske elite – og det er utrolig underholdende kunstformidling, skriver Berlingskes Jakob Steen Olsen i en mediekommentar.

Uddrag fra mediekommentaren:

»Det her kan ikke andet end blive godt. Dels fordi en håndfuld åbenlyst store, men meget forskellige personligheder – dem, både kunsten og reality-tv lever af – er spærret inde på lidt plads sammen. Dels fordi det jo faktisk lykkes for programformatet at levere en række interessante portrætter af de involverede kunstneres syn på deres arbejde og kunstens funktion, på deres tilgang til hele skabelsesprocessen fra inspiration til udførelse. Det er, ganske enkelt, glimrende formidlingsfjernsyn.«

Læs hele kommentaren her.

 

 

 

 

4

»50 Shades of Grey« i nye klæder

Lige siden tv-serien »Sex/Life« kom på Netflix, har den ligget nummer et eller to. Ikke kun i Danmark, men i store dele af verden, og seriens succes minder om den, der tilfaldt E.L. James, da hun for ti år siden udgav »50 Shades of Grey«.

»Sex/Life« handler om en gift kvinde, der længes efter sin fyrige ekskæreste.

Engang var livet fuldt af frydefulde hyl og støn, men nu har hun søde børn, ligesom ægtemanden kommer hjem til aftalt tid. Hun begynder at føre dagbog over fortiden med ekskæresten, som udpensles i otte afsnit à næsten en time – her tilsat drama, jalousi og flotte mennesker uden særlig meget tøj på.

»»Sex/Life« er ikke bare lir. Den er også baseret på myter og forestillinger af den slags, som giver kvinder underlivsinfektioner, diarré, dårlig økonomi, hjerteproblemer og dysfunktionelle kærlighedsrelationer,« skriver Anne Sophia Hermansen i en kulturkommentar.

 

5

Selvskadende jagt på det perfekte

DR3 har længe markeret sig med dokumentarer, der stiller skarpt på det danske (ungdoms) liv, som det tager sig ud netop nu. Programmer som »Fie« og »Fars pige« er gået bag facaden på de ansigter, vi ser på sociale medier, og nu følger DR op med »De Dyre Piger«.

Fem unge kvinder, der bruger oceaner af tid og kroner på at se godt ud på det sociale medie Instagram, fortæller om livet på og bag skærmen. Programmet er dog ikke den forargelsesdokumentar, man skulle tro – det er meget mere.

Læs et uddrag af Anne Sophia Hermansens kommentar her:

»De dyre piger« vil ikke bare fortælle en historie om fejlslagen opdragelse, snotforkælede teenagere og en forbrugskultur i uskønt parløb med sociale medier i et ræs mod bunden af livslykken.

Nej, for fokus ændres undervejs, og vi får nu historien om, hvordan kvinderne kæmper med angst og ensomhed eller har skullet håndtere overvægt, mobning og manglende opbakning fra deres familie«.

Læs resten af Anne Sophia Hermansens kommentar her:

6

Medrivende forbudt kærlighed

Nogle gange falder man over en tv-serie, hvor man ret hurtigt tænker to ting: »Jeg er vist overhovedet ikke i målgruppen til det her« og »Men hold kæft, hvor er det godt«. Sådan skrev Berlingskes anmelder Thomas Brunstrøm efter at have set Netflix' nye svenske serie »Young Royals« og kvitterede med fem ud af seks stjerner.

Uddrag fra anmeldelsen:

»I løbet af kun seks afsnit bliver man både rørt, fascineret, forarget og alt muligt andet – og selv om serien mest af alt handler om følelser, er den sine steder også decideret spændende. I hvert fald skal man være mere end almindeligt tissetrængende, hvis man holder pause mellem afsnit 5 og 6. Det er ganske enkelt fremragende, og ikke mindst: I modsætning til hovedparten af Netflix’ serier, der slutter med tre cliffhangere og otte åbne spørgsmål, og så kommer der måske/måske ikke en sæson 2 – så ender »Young Royals« faktisk på en måde, hvor der kan komme en ny sæson, men historien kan også ende der, hvor den gør. Vi er mange, der håber på det første!«

7

Hverdagens ulidelige tunghed

​Det vildeste i »Pørni« er allerede sket, da serien begynder. Vores hovedperson er blevet skilt. Hendes søster er død i en trafikulykke. Og børnene har for fuld skrue ramt den voksne trodsalder – puberteten. Og så er der resten af livet.

Henriette Steenstrup spiller Pernille, der kaldes Pørni, og som har et skarpt blik for hverdagen og alle den faldgrupper. Der er de modvillige unger, hendes egen hudsult, de liderlige veninder og hendes far, der i en sen alder er sprunget ud som homoseksuel, og det hele er så godt fortalt, at man ender med at grine, når man lige så godt kunne græde. Som da Pørni forsøger at arrangere en date, men konstant bliver afbrudt og til sidst må gennemføre det romantiske øjeblik i sin garage. »Pørni« er en norsk udgave af »Better Things« og virkelig godt selskab.

8

Hendes styrke er hendes svaghed

Har man endnu ikke haft fornøjelsen, skal man straks kaste sig over HBOs »Mare Of Easttown«, der er en formidabel amerikansk krimiserie i den europæiske skabelon med psykologisk finstemte, virkelighedsnære karakterer.

Hvis Kate Winslet efter kæmpefilmen »Titanic« havde ønsket sig så langt væk som muligt fra denne glamourrolle, havde hendes rolle som Easttowns sammenbidte politikvinde Mare Sheehan været det oplagte valg. Mare er en af de stærke kvindekarakterer, som vi kender dem fra politiserier som Netflix-serien »Unbelievable« og den britiske »Happy Valley«, men der en vigtig forskel. Kate Winslet spiller hende, så hendes styrke også fremstår som en svaghed i kritiske øjeblikke – og denne ambivalens gør serien yderst seværdig.

I baggrundsmiljøet i Mares hjemby skimter man den usselhed, som den såkaldte metamfetamin-epidemi har skabt  i det amerikanske Midtvesten. Hvide og sorte konkurrerer om at være nederst i samfundspyramiden, men slummen og grimheden er ikke udpenslet, men antydet med trøstesløse detaljer på lydsiden, som en gøende hund eller en truck med anhænger, der suser forbi på highwayen.

Serieskaber Brad Ingelsby tager sig god tid til at udfolde portrættet af byen og dens indbyggere, der alle kender og holder øje med hinanden. I lang tid overser man, at manuskriptet forsætligt tilbageholder centrale oplysninger om karaktererne. Den slags plejer at irritere i serier, men her virker det, fordi plottet reelt er underordnet karakterskildringen.

Læs hele anmeldelsen her:

9

Når du tror, du har set alt på Netflix

Føles det til tider, som om man har set alt, hvad der er værd at se på Netflix og de øvrige streamingtjenester? Så er det skønt at falde over en serie som den tyrkiske Netflix-serie »Ethos«, der på flere leder bryder med det strømlinede amerikanske indhold, man normalt finder på streamninggiganten. Man skal dog være advaret, »Ethos« giver ikke umiddelbart ved dørene og er således ikke en »snack-serie«, der kan slå tiden ihjel.

Gennem lange snakkescener sætter den fokus på en gruppe mænd og kvinder, der tilsammen udgør et portræt af det moderne Tyrkiet – fra konservativt religiøse anatolere til polyamorøse hipstere i Istanbul. Dermed er der også en dimension i serien, der handler om den måde religionen både bruges kyniskt som politisk våben i samfundet og i familien, men også som en personlig vej til frigørelse.

Men budskaber og temaer er aldrig nok til at løfte et stykke drama, og heldigvis er serien er fuld af menneskelige skildringer, der slår stereotyperne i stykker. Jeg elsker, når den gamle sufi-lærer bruger den samme sentimentale blomsteranalogi, uanset hvem der søger hans visdomsråd. Og at han køber en autocamper, så han kan tage sin hustru på bilferie.

En af hovedpersonerne er en sæbeoperastjerne, der spilles af en skuespiller, der er kendt i Tyrkiet som sæbeoperastjerne. Hun går i seng med en playboy, der synker længere og længere ned i eksistentiel fortvivlelse, for hver overklassekvinde han nedlægger, og som derfor forelsker sig ulykkeligt i sin fromme rengøringskone.

Skæbnerne krydser hinanden og publikums opmærksomhed vandrer fra person til person, indtil at man med en lille sorg må konstatere, at man er til vejs ende i seriens otte afsnit. På det tidspunkt har man både grædt og grinet højt.

Læs en kommentar om serien her: