Mænd med ligdele på tallerkenen: Den samtale fra »Gift ved første blik« var så vild, at man kunne lave en hel actionfilm om den

Hvis man stadig tror på romantik i DRs såkaldte kærlighedseksperiment, har man sovet i timen. Seneste episode er en pinlig demonstration af, hvor meget der kan gå galt mellem to mennesker.

Benny og Tanja kan sagtens dele en wienerschnitzel. Til gengæld er de lidt uenige om, hvor mange jokes man kan lave om hendes alder i »Gift ved første blik«. DR

Hvis der stadig findes folk, der kalder »Gift ved første blik« for et »kærlighedseksperiment«, har de fortjent en optimistmedalje efter aftenens afsnit af DRs serie. Det, man så torsdag, var snarere en gradvis erodering af al sanselighed.

Eller lad mig sige det på en anden måde: »Når ens forventninger til DRs ægteskabsprogram er en lille smule – lad os sige store – er det meget, meget svært ikke at opleve, at der kan være et lille tomrum mellem forventninger og virkelighed.«