Må en gråhåret boomer godt le ad en ung kvindes orgasmeproblemer?

Der er en sympatisk kritik af det nordiske præstationsvanvid i Erika Wassermans komedie »Året jeg begyndte at onanere og stoppede med at præstere«, der styrer smukt uden om sin genres faste klicheer.

En hæmmet kvinde lærer at få kæmpeorgasmer og gør sig fri.

Det lyder som plottet fra en lummer erotisk film fra 1970erne a la »Emmanuelle«.