Bør den kommende medieombudsmand gribe ind i DRs dækning af Hamas’ terrorangreb på Israel og Israels efterfølgende krig i Gaza?

Det mener filminstruktøren Simon de Tusch-Lec, der sammen med historikeren Bent Blüdnikow, redaktør Dan Harder og tidligere DR-journalist Jannich Kofoed har taget initiativ til underskriftsindsamlingen borgerbrev.dk. I borgerbrevet kræver de en uvildig kommissionsundersøgelse af DRs dækning af konflikten i Mellemøsten, som de mener er fejlbehæftet. I skrivende stund har de fået over 7000 personer til at skrive under.