Kan du huske ham? Oscar-vinder startede karrieren i storfilm fra 1984

Der skete en lykkelig genforening mellem Ke Huy Quan og Harrison Ford, da »Everything Everywhere All at Once« vandt Oscaren for Bedste film.

Ke Huy Quan vandt i nat Oscaren for Bedste mandlige hovedrolle for sin rolle i »Everything Everywhere All at Once«.

Sarah Iben Almbjerg, Berlingskes filmredaktør, kaldte mandag morgen Ke Huy Quans takketale for aftenens bedste:

»Han var oprigtigt rørt. Han var barnestjerne og havde siden svært ved at få foden indenfor igen. Han blev valgt fra, fordi man ikke mente, at en mand, der så ud som ham, kunne få de store hovedroller. Sådan var Hollywood jo. Men det var flot at åbne ballet på den.«

Ke Huy Quans filmografi er ganske rigtig ikke særlig lang.

Men den allerførste film på listen er »Indiana Jones og templets forbandelse« fra 1984, hvor Ke Huy Quan spiller Jones' sidekick, altså unge medhjælper, Short Round.

På dette billede ses instruktør Steven Spielberg, skuespiller Ke Huy Quan, skuespilleren Kate Capshaw og producent George Lucas i 1984, under promoveringen af »Indiana Jones og templets forbandelse«. Director Steven Spielberg, right, is in London for tonight's Royal European Charity Premiere of his new film "Indiana Jones and the Temple of Doom, " June 11, 1984. With him, from left to right, are: executive producer George Lucas; actress Kate Capshaw; and young actor Ke Huy Quan. (AP Photo/Joe Schaber) Joe Schaber

Indiana Jones tager Short Round til sig, efter at Short Round ahr forsøgt at stjæle noget fra Jones' lomme. Du kan se en scene fra filmen i bunden af denne artikel.

Senere, da »Everything Everywhere All at Once« vandt Oscaren for Bedste film, var det Harrison Ford, der annoncerede vinderen. Ke Huy Quan kunne dermed afslutte en i forvejen følelsesladet aften med at blive genforenet med Ford, der som bekendt spillede Indiana Jones.

Året efter spillede Ke Huy Quan med i Richard Donners eventyrfilm »Goonierne«, men siden da blev der længere og længere mellem snapsene – indtil nu, hvor man kan forestille sig, at hans impresario formentlig har travlt med at besvare telefonopkald.

Ke Huy Quan blev født i Saigon i 1971, men i 1978 flygtede han med sin familie til USA, hvor de fik opholdstilladelse i 1979.

»Min rejse begyndte på en båd, og jeg brugte et år i en flygtningelejr. Nu endte jeg her, på Hollywoods største scene (...) Dette er den amerikanske drøm!« sagde Ke Huy Quan.