Hvorfor tager DR ikke efterhånden konsekvensen og skaber egentlige dramaserier, ren fiktion, af danmarkshistorien i stedet for at blande genrerne sammen, som de nu igen gør i »Dynastiet Mærsk«? Man mener jo åbenbart ikke, man kan formidle den til danskerne uden at fiktionalisere og dramatisere den.

Guderne skal vide, at det da ikke går for godt med stationens egentlige dramaproduktion, der har tabt det meste af den vind, den engang havde i sejlene.