Amazons nye julefilm »Candy Cane Lane« er med sit idiotiske plot, manglende humor og dovent skuespil et nyt lavpunkt i Eddie Murphys efterhånden deprimerende karriere.

Jeg vil hellere få et andelår galt i halsen end at se den her film igen

En af de ting, man taler om, når man diskuterer kunstig intelligens, er, om den på sigt vil kunne overtage kunsten. Vil ChatGPT for eksempel kunne skrive et filmmanuskript?

Den tanke er jeg som filmelsker, som filmskribent, som … menneske selvfølgelig stærkt imod. Kunst skal skabes af væsener af kød og blod. Sådan er det bare. Men: Efter at have set Eddie Murphys nyeste film, »Candy Cane Lane«, kan jeg ikke lade være med at tænke: »Okay, men ville en ChatGPT-film være værre end det her?«

Andre læser også