Den italienske film »La Chimera« er en løjerlig blanding af lystspil og dybt melankolsk drama – og vældigt seværdig, selv om man skal være forberedt på, at ens hjerne kommer på arbejde.
Jeg har tænkt virkelig længe på de sidste ti minutter af denne film
Det her er en af den slags film, som man først ikke rigtig forstår.
Eller … man forstår godt i store træk, hvad der foregår, man forstår bare ikke helt, hvad det har med noget at gøre. Og hvorfor det skulle være interessant. Men sandelig om man så ikke bliver suget ind, jo længere filmen skrider frem, indtil man faktisk er helt ked af, at den slutter.
Del:
