»Jeg er 19 år, og jeg har aldrig fået en fucking orgasme, og det er jo til grin«

Sex og samfund: DR P3s nye ungdomsserie, »Salsa«, udmærker sig først og fremmest ved at tale lige ud af posen om sex.

Uma har svært ved at styre det der med grænserne. Går hun med til noget, hun ikke har lyst til? Jesper Christensen

»Skal jeg så tage hjem og barbere røvhullet, så det klør hele dagen? Eller lave den der ekstra fisseprut efter porno hele dagen, så, så jeg kan stønne for at blive frækkere?«

Frisproget er så sandelig til at tage føle på i »Salsa«, DR P3s nye ungdomsserie om sex, kærlighed og grænsesætning i en stærkt seksualiseret tidsalder. En serie, der forsøger at være så ærlig i forhold til, hvordan unge taler – eller ikke taler – om sex, følelser og kærlighed. Og – som citatet ovenfor afslører – lykkes godt med det.