En af de mest populære israelske tv-serier, »Fauda«, der i fire sæsoner har handlet om den mangeårige konflikt mellem jøder og palæstinensere i Israel og Gaza og på Vestbredden, er i denne måned vendt tilbage i en femte sæson, der tager fat på et uhyre brændbart emne.

Ifølge The Jerusalem Post blev handlingen i den femte sæson skrevet om efter Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.