Lad os skrue tiden tilbage til julen 1996, altså for godt 25 år siden, da »Scream« fik premiere i de amerikanske biografer.
På det tidspunkt var der blevet kogt suppe på 80ernes slashersuccesser– »Morderisk Mareridt«, »Halloween«, »Fredag den 13.« – i en sådan grad, at man som filmelsker frygtede, at disse serier var lige så udødelige som de teenagerdræbende skurke i filmene.
Derfor var »Scream« et tiltrængt frisk pust i en genre, der efterhånden leverede lidt for mange film direkte til VHS-hylderne hos Blockbuster. »Scream« omhandlede stadig promiskiøse teenagere, der traf elendige valg rent overlevelsesmæssigt og derefter blev slagtet til højre og venstre, men skurken(e) var anderledes.
Her var ikke tale om et udødeligt monster, men om psykopatiske teenagere – gyserfilmsfanatikere – der på monstrøs vis brugte deres egne venner som rekvisitter i en horrorproduktion. Gysermesteren Wes Craven – der også stod bag »Morderisk Mareridt« – havde formået at forny sig selv og genren, og filmen, der fik dansk premiere i sommeren 1997 og havde været billig at indspille, omsatte for mere end 1,5 mia. kroner på verdensplan.
Er det en genindspilning eller en efterfølger? Nej, det er en ...
Fra i dag kan man så atter se »Scream« i biografen. Ikke den originale, men en ny film, som skaberne har valgt at kalde det samme ...
Der er hverken tale om en remake (genindspilning) eller en sequel (efterfølger). I stedet bliver det udførligt forklaret af nogle af filmens hovedpersoner, at det er en »requel«. Altså en film, der genfortæler store passager af originalens plot, men forsøger at placere det i en nutidig kontekst og alligevel foregår efter handlingen i den oprindelige film. Således dukker Neve Campbell, Courtney Cox og David Arquette fra 1996-hittet op i denne film.

Det ville alt sammen være ganske fantastisk, hvis »Scream« så rent faktisk havde taget ved lære af gysergenrens udvikling og ladet sig inspirere af de film, som de filmnørdede figurer i filmen betegner som »ophøjede gyserfilm«. Her bliver namedroppet en perlerække af de film, der har katapulteret genren til nye højder det seneste årti: »The Babadook«, »Hereditary«, »The Witch«, »It Follows«.
Men i stedet er den ny »Scream« en slasher-film af den gamle skole, der gør enkelte ting godt og endnu mere skidt. Knivdrabene er grufulde og blodige – flere af dem er blandt de mest effektive og realistike drabsscener i genren. Derudover er den 19-årige Jenna Ortega i en af hovedrollerne en fryd at følge gennem hele filmen – hun kan blive endnu et kommende supernavn i Hollywood, der fik sit gennembrud i en slasherfilm.

Det gik i 90erne, det går ikke i dag
Men filmskaberne taber sutten, eller skal vi sige dolken, når det kommer an på den psykologiske og følelsesmæssige påvirkning, teenagerne alt andet lige må udsættes for. De unge mennesker virker komplet upåvirkede af, at deres venner flænses op én efter én og i stedet for at gå i panik, udvikle PTSD eller sørge, som er tilfældet i de »ophøjede gyserfilm«, reduceres de netop fra roller til rekvisitter. Med andre ord formindskes de modbydelige drab til underholdning, som man skal klukke lidt af. Det gik i midten af 90erne. Det går ikke i dag.
Det største problem er dog, at filmen i denne anmelders optik ikke er uhyggelig. Jo, drabene er grufulde på grænsende til det kvalmende (hvilket stadig er en ros). Men filmen gør ikke nok ud af at skabe en uhyggelig stemning, hvor man som seer føler sig utryg ved at sidde i biografen. Chokeffekter er so last century, og når hovedrollerne i filmen ikke selv tager deres situation alvorligt, så kan man som beskuer ikke føle uhyggen i sjæl og marv og ben, som må og skal være genrens største trækplaster.
Den ny »Scream« er ret beset »Scream 5«, men filmskaberne forsøger at hæve den over især de slappe »Scream 3« og »Scream 4« ved at kalde den en requel. I bund og grund noget fjolleri. Faktum er, at hvad der i 1996 var et skridt frem føles i dag som det modsatte.
Se traileren til den nye »Scream«-film her:
»Scream«. Instruktion: Matt Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett. Medvirkende: Jenna Ortega, Marley Shelton, Dylan Minnette m.fl Længde: 1 time 54 min. Premiere i biografer landet over 3. februar.