Hvis filmen var en amerikansk rom-com, ville den være forfærdelig – det er den heldigvis ikke

AOK
Skærm
Anmeldelse

Den finske film »Kupé nummer 6« er en sælsom blanding af klaustrofobisk kammerspil, road movie på skinner og lavmælte følelser – og ret vidunderlig på sin egen underspillede facon.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Helvede er andre mennesker«. Sådan lød en af den franske filosof Jean-Paul Sartres mest berømte sætninger.

Den kendes nok af de fleste, som har rejst Europa tyndt med Interrail, dengang alle togvogne havde kupeer, og hvor det var et lotteri, hver eneste gang man trådte ind i sådan en, vel vidende at man skulle tilbringe mange timer i selskab med andre, der måske/måske ikke havde et niveau af snakkesalighed, kropslugt, politiske holdninger og pli i forhold til armlæn, der gjorde, at rejsen var til at holde ud.

Hvis man har rejst meget med tog, bliver man uværgerlig mindet om dette, når man ser den finske film »Kupe nummer 6«, som er baseret på Rosa Liksoms roman af samme navn.

Den unge finske kvinde Laura (Seidi Haarla) har et kompliceret kærlighedsforhold i Moskva, og da vi møder hende, står hun for at skulle rejse tværs over Rusland med tog for at se helleristningerne i Murmansk.

Hun havner i en kupé med den vodkadrikkende, kæderygende, pølsespisende, mandarinpillende grobrian Ljoha (Yuriy Borisov). Der sandelig også skal hele vejen til Murmansk for at arbejde i en mine.

Modsætninger mødes og …

Modsætninger mødes, og sød musik opstår. Eller der opstår i hvert fald en eller anden form for musik, men snarere en stille blues i mol og maj end en letfordøjelig popmelodi. Ljoha viser sig selvfølgelig ikke at være helt så slem som først antaget, og han og Laura finder undervejs på turen en form for samhørighed.

Hvis »Kupe nummer 6« var en amerikansk rom-com, ville man meget hurtigt kunne regne ud, hvor det hele bar hen, og det ville ganske sikkert være en klæg omgang. Filmen udmærker sig dog i utrolig fin grad ved ikke at tage den lige vej fra A til B, og det ville være synd at afsløre for meget om, hvad der sker på vejen til Murmansk – og derefter.

Finske Laura og russiske Ljoha er tvunget til at tilbringe mange, mange timer i hinandens selskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Filmbazar.

Man kan dog sige så meget, at det er en sælsom blanding af klaustrofobisk kammerspil, road movie på skinner og lavmælte følelser. Med to karakterer, der i sjælden grad virker som rigtige mennesker i hovedrollerne.

»Kupé nummer 6« er ikke en film, der gør noget stort nummer ud af sig selv, men er til gengæld en af den slags fortællinger, hvor man i mange dage efter at have forladt biografen kan gribe sig selv i at spekulere over, hvordan Laura og Ljoha har det lige nu. Den er ret vidunderlig på sin egen underspillede facon.

»Kupé nummer 6«. Drama, 107 minutter. Instruktion: Juho Kuosmanen. Med: Seidi Haarla, Yuriy Borisov med flere. Premiere 27. januar i biografer landet over.