Hun er nuttet, lyserød og har stavnsbundet generationer af børn til fjernsynet.
I mere end 180 lande kan små poder og deres modstræbende forældre nynne med på den stærkt vanedannende titelmelodi – men det er langtfra alle, der elsker Gurli Gris.
Nu beskyldes den fireårige smågris, som elsker at hoppe i mudder, for at være en decideret dårlig indflydelse.
Gurli Gris er en møgunge – og hun gør vores børn til møgunger, lyder det ifølge The Times fra en række amerikanske forældre.
Det er ikke første gang, at beskyldningerne er haglet ned over grisen, der – på trods af at hun formentlig er evigt dømt til at udleve en lettere monoton børnehavetilværelse – kan fejre 20-års fødselsdag i år.
Det er, som om Gurli Gris på en og samme tid formår at udøve en nærmest primal tiltrækningskraft på små børn – og fremmane en mindst lige så stærk afsky i deres forældre.
Lagde sig ud med Kanye West
Det er altså i år hele to årtier siden, engelske seere for første gang kunne tænde for Channel 5 og stille ind på »Peppa Pig«.
Siden er tegneserien udbredt til børn i over 180 lande.
Den garvede connaisseur vil vide, at Gurlis univers er bygget på gentagelser, genkendelighed og klassiske familiesituationer.
De fem minutter lange episoder er klassisk hjemme-ude-hjemme-model, hvor grisen eller en af hendes små venner roder sig ud i et problem eller en misforståelse, som relativt hurtigt overkommes.
Ofte ender det med, at hele familien Gris bogstaveligt talt falder om af grin – gerne i en mudderpøl, mens fortælleren konstaterer, at »Gurli elsker at hoppe i mudderpøl – alle elsker at hoppe i mudderpøl«.
Men selvom meget er, som det altid har været, har hun gennem årene også formået at skabe overskrifter, når noget ændrede sig.
Som da en uvant veloplagt Gurli Gris – eller hvem der end står bag hendes officielle X-profil – i 2021 langede ud efter Kanye West.
Da tegneseriegrisen og rapstjernen med en dags mellemrum udgav hver sit nye album, pointerede grisen, at hun havde fået en bedre karakter end ham på det anerkendte musikmedie Pitchfork.
»Gurli behøvede ikke at afholde lyttefester på Mercedes-Benz Stadium for at få de ekstra 0,5 point,« lød det i et opslag, der ret hurtigt blev slettet igen.
Eller som i 2022, da tegneserien tilføjede et lesbisk par til rollelisten – næsten to år efter at næsten 24.000 mennesker havde sat deres navn på en underskriftsindsamling, der krævede det samme.
Sexistisk, tykfobisk og en dårlig indflydelse
Det er ikke så lidt, der ifølge kritikerne er galt med Gurli.
Hun er blevet anklaget for at være stærkt tykfobisk, når hun i en ofte gentaget vittighed fatshamer sin egen far.
Hun beskyldes for at reproducere kønsstereotyper og for at repræsentere et middelklasseliv, som langtfra alle kan spejle sig i.
Hun er blevet kritiseret for at mangle både cykelhjelm og sikkerhedssele, og i Australien har man sågar censureret et afsnit, som antydede, at edderkopper ikke er farlige.
En sandhed, som nok er mere sand i Storbritannien, end den er down under.
Under coronapandemien, hvor en del børn tilbragte endnu mere tid foran skærmen end ellers, brokkede amerikanske forældre sig over, at deres afkom pludselig talte om biscuits i stedet for cookies og petrol stations i stedet for gas stations.
Med andre ord at deres børn var begyndt at tale britisk.
Nu er det selve Gurlis personlighed, som er oppe at vende.
Hun er både en møgunge, en mobber og en dårlig indflydelse på små, påvirkelige hjerner, lyder det ifølge The Times fra en række amerikanske forældre.
Mediet citerer blandt andet en forælder, som har anmeldt serien på amerikanske Common Sense Media for at fortælle, at hendes datter er begyndt at gå amok på sine forældre efter at have set »Gurli Gris«:
»Der er så meget verbal aggression – Gurli er ubehøvlet, dominerende, en løgner, en sladrehank og mere!«
Gurli »mobber sin far, nægter at høre efter og opfører sig forkælet«, skriver en anden.
I et berømt og berygtet klip fra sæson fire beklager Gurli sig over telefonen til sin gode ven Frida Får om, at hun ikke kan finde ud af at fløjte.
Da det viser sig, at Frida godt kan finde ud af at fløjte, er Gurli ikke glad på sin venindes vegne. I stedet bliver hun rasende og lægger på.
Minder en del om en ægte fireårig
Herhjemme behøver man ikke se længe på Bamse eller Kaj og Andrea for at tænke det:
I Danmark har vi længe fremelsket børne-tv, som ikke er bange for at portrættere karakterer, som er både skæve, uperfekte – og ja, til tider nogle røvhuller.
Derfor er kritikken af Gurli da også oftere gået på, at hun var en tand for intetsigende.
I virkeligheden har Gurli Gris måske en del tilfælles med virkelighedens fireårige, pointerer forældrecoach Kayla Tychsen til The Times:
»Men for mig er problemet, at jeg ikke vil vise den slags opførsel til mine børn, vise dem et program, hvor Gurli hundser rundt med folk og fortæller sine forældre, hvad de skal gøre … eller kommenterer på folks vægt.«
Selv mener producenten, Hasbro, at Gurli Gris portrætterer verden, som et barn ser den.
»Hun viser det unge publikum, hvordan man navigerer situationer i den virkelige verden på en tapper og empatisk måde,« siger selskabets vicepræsident, Esra Cafer, til The Times.
