Har du også været impotent? Så skynd dig at se DR2s »Det er ik' sjovt, Simon«
Vellykket DR2-program er en fornem tilbagevisning af tidens håbløse misforståelse om, at minoriteter skal beskyttes mod enhver form for latterliggørelse.

Vellykket DR2-program er en fornem tilbagevisning af tidens håbløse misforståelse om, at minoriteter skal beskyttes mod enhver form for latterliggørelse.

Som en mand, der er vokset op i 1970erne med ølejr og nøgenstrande, ved jeg desværre alt om, hvor komisk en slap penis kan tage sig ud i fuld firspring under strandfodbold og lignende.
Hvis man så forestiller sig, at den slappe dillermand sidder på en mand, der er blevet impotent på grund af en invasiv operation for analkræft? Så er det ikke helt så sjovt længere, vel?