Guide: Her kan du se årets Oscar-film

Natten til mandag uddeles de prestigefyldte Oscar-statuetter i Hollywood. Berlingske anmeldere har anmeldt en stor del af filmene. Her kan du læse anmeldelserne og se, hvor og hvordan du kan se de nominerede film.

 
Trailer til den nye film »Babylon«. Video: Paramount Pictures Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er kridtet op til et sandt filmmaraton, hvis man skal se alle årets nominerede film til Oscar-showet 2023.

Her er et udvalg af de film, Berlingskes anmeldere har anmeldt fra dette års felt af nominerede.

God fornøjelse.

1

»Everything Everywhere All At ONCE«

Denne film scorer mildt sagt ikke højt ved Berlingskes anmelder Thomas Brunstrøm, der kun honorerede filmen med to stjerner. Han havde svært ved at forstå hvad filmen egentlig handler om, og han var decideret bange for, at der var noget han havde overset, når nu filmen har fået gode anmeldelser i mange andre medier.

Det er svært at gengive handlingen i filmen. Michelle Yeoh spiller Evelyn Wang, der har en mildt sagt hektisk dag. Hun bor ovenpå et vaskeri, hun ejer, og der er ballade med kunderne, hun er ved at samle kvitteringer, fordi hun skal til torskegilde hos skattevæsenet, hun skal have afgjort med sig selv, om hun skal fortælle sin far, at hans barnebarn er lesbisk, og hendes mand, Waymond vil i øvrigt skilles.

Det hel vendes på hovedet i et alternativt univers. Det skal ses og ikke gengives her.

Uddrag af anmeldelsen:

»Everything Everywhere All At Once« føles i det hele taget som at sidde i en meget hurtig rutsjebane, der kører rundt og rundt og rundt. I princippet meget sjovt, men også temmelig udmattende og i længden egentlig ret ensformigt.«

Læs hele anmeldelsen her.

2

»The Banshees of Inisherin«

Kan en film om et venskab, der går i stykker, være vidunderlig og medrivende?

Ja. Hvis historien overlades til Martin McDonagh (»Three Billboards Outside Ebbing, MIssouri«), der tager os med til den lille irske ø Inisherin i 1923, hvor borgerkrigen raser løs på fastlandet.

På øen er der dog andre konflikter i gang, nemlig mellem Pádraic (Colin Farrell) og Colm (Brendan Gleeson), der var bedste venner. Indtil i dag. Colm vil nemlig ikke med over på pubben klokken 14.00, som de plejer. Han truer med at skære en finger af for hver gang, Pádriac taler til ham.

»The Banshees of Inisherin« er et lille drama med kæmpe effekt, ikke mindst på grund af de store skuespilpræstationer. Og så kan filmen desuden indløse en Oscar til den danske filmklipper Mikkel E.G. Nielsen.

Uddrag af anmeldelsen:

»Kemien mellem Colin Farrell og Brendan Gleeson (som også spillede sammen i Martin McDonaghs pragtfulde »In Bruges« fra 2008) er mageløs, og »The Banshees of Inisherin« er både kulsort og sært opløftende, sjov og rørende og ikke mindst helt utroligt irsk.«

Læs hele anmeldelsen her.

 

3

»Intet nyt fra Vestfronten«

Det begynder med en enkelt tysk soldat – og ender som en rørende og trist beskrivelse af krigens væsen. Så kort kan man beskrive Netflix' filmatisering af klassikeren »Intet nyt fra Vestfronten«, der bygger på Erich Maria Remarques egne oplevelser under Første Verdenskrig.

Romanen blev udgivet i 1928 og var et brændende antikrigsdokument. I denne første tyske filmatisering virker historien både ny og nærværende.

Vi er ved Vestfronten, der gik gennem Belgien, den nordlige Frankrig og det vestlige Tyskland under Første Verdenskrig. En front, der kun flyttede sig få hundrede meter under krigen.

En gruppe unge tyske drenge har meldt sig til krigen, beruset af tanken om at gøre en forskel og skrive historie. Vi følger dem fra deres første tid i skyttegravenes mudderhuller, til de er forvandlet til beskidte, navneløse soldater med tomme blikke.

Uddrag af anmeldelsen:

Den samlede oplevelse af »Intet nyt fra Vestfronten« bliver kun større af en medrivende fotografering, et næsten stressende soundtrack og et skræmmende lydspor – og filmen bør høre hjemme på toptilisten over de bedste krigsfilm gennem tiderne sammen med »Saving Private Ryan«, »Full Metal Jacket« og lignende.

Læs hele anmeldelsen her.

4

»Avatar 2: The Way Of Water«

13 år. Så længe gik der fra den første film i James Camerons »Avatar«-univers til den næste film ramte alverdens biografer. I 2009 var »Avatar« så skelsættende indenfor 3D, at mange betragtede den som en budbringer, der kunne vise vej for fremtidens biografer.

Det er der ingen, der tror på i dag, og de internationale anmeldere var på det nærmeste hånende, da den nye Avatar landede. »Verdens dyreste screensaver,« skrev The Guardian. »Flot, men klichéfyldt,« mente The New York Times.

De danske anmeldere var mere tilfredse.

Uddrag af anmeldelsen:

»Filmens finale er til gengæld om ikke overraskende, så aldeles hæsblæsende, og selv om handlingen står lidt stille i midten, bliver man alligevel grebet og lever sig ind i handlingen og karaktererne.

Og man må ikke mindst tage hatten af for instruktør og manuskriptforfatter James Cameron, der har skabt et stort og komplekst univers fra bunden, udlevet en utrolig vision og lavet en film, der på det tekniske plan er regulært blær – men ikke har glemt, at de store følelser er det, der virkelig gør filmoplevelser til … oplevelser.«

Læs hele anmeldelsen her.

5

»Elvis«

Elvis historie bliver oprullet i Baz Luhrmanns biografiske musikfilm.

Elvis spilles af Austin Butler, der med stor følsomhed rammer den spinkle, usikre dreng, der ophøjes til stjerne uden helt selv at forstå, hvad det betyder.

Ud over vores egen anmelder skrev Keld Heick også en anmeldelse af filmen i Berlingske. Han honorerede den med seks stjerner og svor, at hans børnebørn skulle med i biffen og se, hvorfor deres morfar altid taler om Elvis.

Uddrag af anmeldelsen:

»Musikalsk er filmen et overflødighedshorn med både blues, moderne pop og oprindelige Elvis-sange. For en gang skyld en biopic, hvor man får lov til at høre musikken. Til gengæld forsvinder portrættet af mennesket og manden. Dette er en hyldest af ikonet. Og det er alle minutter værd«

Læs hele anmeldelsen her.

6

»Tár«

Cate Blanchett spiller komponisten og dirigenten Lydia Tár, der vælter sig i succes og anerkendelse. Privat er hun gift med Sharon, og de har adopteret en datter. Men på et tidspunkt kommer der sprækker i den ellers så perfekte overflade.

Lydia Tár står bag Accordion-programmet, der giver unge kvinder mulighed for at være gæstedirigenter hos store orkestre, men en af de unge kvinder føler sig misbrugt af Lydia.

Uddrag af anmeldelsen:

»Cate Blanchett har tidligere været nomineret til seks Oscars og har vundet to, men det ville sandelig ikke være ufortjent, hvis hun vandt en tredje for denne kraftpræstation, hvor hun både har lært at spille klaver, dirigere et orkester og tale tysk – men hvor hun frem for alt er fuldstændig hypnotisk at se på i samtlige 158 minutter af denne fremragende film.«

Læs hele anmeldelsen her.

7

»Top Gun 2: Maverick«

Revitaliseringen af 80ernes mandefilm kunne være gået begge veje med  59-årige Tom Cruise i rollen som den selvstændige og frække Maverick, der skød i 1986 ham langt op på stjernehimlen.

Når den ny film klarer skærene, skyldes det både, at den er tro mod det originale univers, og at den forstår sin samtid. Der er sågar en kvindelig pilot blandt den nye årgang, som Cruise skal træne.

Flyscenerne er også flottere og mere imponerende end i den første film. Faktisk mangler »Top Gun 2: Maverick« kun en ægte kærlighedsaffære for at score fuld plade.

Uddrag af anmeldelsen:

»Fra 80erne har man beholdt den charmerende helt og det storladne score, og fra nutiden kommer de endnu flottere billeder – med rigtige fly gennem virkelige skyer. Også i den forstand er »Top Gun 2: Maverick« en magtdemonstration for den modne mand, der nægter at bøje nakken for sin underordnede, og for den tid, der påstår, at han er kørt bag af dansen.«

Læs hele anmeldelsen her.

8

»Triangle of Sadness«

Ruben Østlunds film modog Den Gyldne Palme for bedste film, og Berlingskes anmelder var da også helt vild med den. Han kaldte den en underlig fisk, gakket, grotesk, barnlig, uforudsigelig, satirisk og ekstremt underholdende.

Filmen handler om de rige og smukke og de privilegier, de nyder, men det bør ikke skræmme dig væk. Selvom det kan virke lidt let at gå efter samfundets top, er Østlund først og fremmest en mester i at skildre skandinavisk hykleri, som det folder sig ud, når vi gerne vil parre vores idealer med vores daglige adfærd.

Uddrag af anmeldelsen:

»Måske er summen af de mange gode scener ikke helt så skarp, som man kunne have drømt om, men »Triangle of Sadness« er i hvert fald hamrende original, aldeles gak og svært underholdende. Og det er jo heller ikke så lidt.«

Læs hele anmeldelsen her.

9

»Aftersun«

Berlingskes anmelder blev dybt bevæget over denne film. »Aftersun« følger den unge skilmissefar Calum (Paul Mescal) og dennes 11-årige datter Sophie (Frankie Corio) på en ugelang badeferie i Sydtyrkiet, og her skal vi ikke afsløre mere af plottet, for det skal ses med egne øjne.

Instruktøren udviser et stort kunstnerisk mod, når hun trækker alt potentielt overfladisk drama ud af sin film og afslører et nøgent stykke liv, der står desto mere råt. Sørgmodigt som de herreløse ting, vi efterlader, når vi ikke er mere.

Uddrag af anmeldelsen:

»Se den for himlens skyld. Er man mismodig på den moderne massekulturs vegne, så få genrejst troen på, at det særlige og det unikke stadig bliver skabt.«

Læs hele anmeldelsen her.

10

»Blonde«

Blonde er endnu én af de nominerede i årets Oscar-ræs, hvor Berlingskes anmelder bestemt ikke var gavmild med stjernerne. To stjerner blev det til.

Anmelderen mener, at det at lave en film om Monroe er en tricky affære. For hvem skal spille hende? Ligner vedkommende godt nok? Valget fandt på Ana de Armas, der også er nomineret i kategorien bedste kvindelige hovedrolle.

I filmen er Marilyn Monroe gjort til »Offeret«, hvilket filmen lige så godt kunne have heddet, lyder det fra vores anmelder.

Offer for sin egen traumatiske barndom med en psykisk syg mor og en forsvunden far. Offer for sine egne ambitioner om at blive til noget og derfor til fals for hvad som helst – som at blive knaldet bagfra af en studiedirektør på kontorgulvet. Og offer for især mænd, både professionelt og privat, der gang på gang svigter hende, nedgør hende, udnytter hende.

Uddrag af anmeldelsen:

»Blonde« er en billedmæssig smuk film. Men billederne og Ana de Armas er ikke nok til at redde en film, der både er et eklatant eksempel på dårlig smag i sin fremstilling af Monroe og helt forældet kun fremstiller Monroe som et offer«

Læs hele anmeldelsen her.

11

»Rød«

»Rød« fortæller via en nuttet rød panda om generationsopgør, pubertet og menstruation i en asiatisk familie fra Canada.

Selvom vi er kommet meget langt med skildringer af kvinder og kvindelig seksualitet, er det ikke ofte, man ser en film, der går til pubertet med samme legesyge som »Rød«. Tempoet og klipningen er lige så høj som Meilins livslyst, når hun ophøjer boybands til kunst og fantaserer om døgnkioskens 17-årige ekspedient.

Uddrag af anmeldelsen:

»»Rød« er på mange måder et gennembrud. Det er første gang, at en kvinde instruerer en Pixar-film, det er den første Pixar-film med udgangspunkt i asiatisk kultur, men først og fremmest er »Rød« en generel historie, der føles privat – og på den måde mimer den fuldstændig sit emne. Også pubertet er en generel oplevelse, som alligevel altid opleves som en unik og privat udvikling for dem, der skal igennem den. Det er ikke nemt at betvinge den røde panda. Uanset, hvor godmodig den er«

Læs hele anmeldelsen her.

12

»Babylon«

»Babylon« er endnu en af de film, der er nomineret, hvor Berlingskes anmelder heller ikke har været helt oppe og støde. Tre stjerner var konklusionen.

Instruktøren Damien Chazelle vil hylde filmmediet, men det meste af  filmen bliver brugt på at udstille branchen som et grådigt maskineri, der sluger håbefulde talenter og spytter gennemtyggede vrag ud i den anden ende.

Filmen byder på stjerneskuespillere som Brad Pitt og Margot Robbie, men de er i sig selv altså ikke nok til at løfte filmen.

Uddrag af anmeldelsen:

»Chazelle, der hurtigt blev en Oscar-darling med film som »Whiplash« og »La La Land«, mestrer uden tvivl filmhåndværket, for »Babylon« er teknisk et vidunder. Med Linus Sandgrens kameraføring, der tager sig nogle vilde ture undervejs, er filmen en flot, farverig og umiddelbart fængende biografoplevelse, hvor de tre timer og otte minutter glider forholdsvist let ned.«

Læs hele anmeldelsen her.

13

»All the Beauty and the Bloodshed«

Nan Goldins barske fotos af USAs udstødte er emnet for amerikanske Laura Poitras dokumentarfilm »All the Beauty and the Bloodshed«.

Filmen skyr den traditionelt biografiske fortælling og lader i stedet Goldins billeder danne baggrund for lydsporet med fotografens essayistiske betragtninger om livet i den vilde ende af byen.

Uddrag af anmeldelsen:

»Nan Goldin har dybde, men hun mestrer også den sigende anekdote. Hun fortæller om at komme til New York som ludfattig kunstner, og hvordan hun måtte ty til sexarbejde for at komme ud til gallerierne med sine foto:

»Jeg gav taxachaufføren et blowjob som betaling – og sådan kom jeg ind i kunstverdenen.«

Læs hele anmeldelsen her.

14

»The Whale«

I »The Whale« møder vi Charlie (Brendan Fraser) der lever alene i en mørk og rodet lejlighed, hvorfra han forsørger sig som onlinevejleder for universitetsstuderende. Men det sker med slukket kamera, for han er svært overvægtig.

Berlingskes anmelder mente, at der er tale om en forspildt chance, fordi Charlie fremstilles som et monster. Det lykkedes altså ifølge anmelderen ikke at skildre et helt menneske.

Uddrag af anmeldelsen:

»Kan det overhovedet lade sig gøre at lave en film om tykke mennesker, hvor deres vægt på en gang problematiseres og kommer i anden række, må man så spørge. Jeg mener, at det sker i Mike Leighs »All or Nothing« (2002), der uforglemmeligt gør vold på ens fordomme om overvægtige. »The Whale« er også uforglemmelig, men af alle de forkerte grunde.«

Læs hele anmeldelsen her.

15

»Empire of Light«

Instruktøren Sam Mendes er klar med sin første film »Empire of Light«, hvor han både har instrueret og skrevet manuskriptet. Det er tydeligt at den er en hyldest til filmmediet.

Filmen foregår i 1980, i en biograf. Her arbejder Hilary, spillet af Olivia Colman. Med sit deprimerede ansigtsudtryk virker det, som om Hilary har givet op på livet og lader det gå sin tomme gang Men en dag begynder unge Stephen at arbejde i biografen.

Herefter udvikler de et stærkt forhold, og man kan mærke kemien gennem lærredet.

Uddrag af anmeldelsen:

»Uelegant kan man til gengæld ikke kalde den vidunderligt smukke fotografering, som Roger Deakins står for. Med nu 16 Oscar-nomineringer – han er også nomineret for denne – er han en af de helt store mestre i faget, og det kan ses. Aldrig har art decoens buede mahogniflader og symmetriske linjer taget sig bedre ud i et varmt, gyldent skær.«

Læs hele anmeldelsen her.