Det er et trist og smukt vers af Georg Trakl, der bliver reciteret i Emily Atefs »En dag vil vi fortælle hinanden alt«, en god film, der fortjener stor opmærksomhed. Verset opsummerer filmens tone af fortløbende undergang:
»Vi er vandrere uden endemål / skyerne som vinden blæser væk / blomster som skælver i dødens kulde / og venter på at blive mejet ned«
Del:
