Filmen er både opløftende, sjov og rørende – det er en stor oplevelse

Det lille drama »The Banshees of Inisherin« er en stor oplevelse og er netop blevet nomineret til ni Oscars. Heriblandt hele fire skuespillerpriser.

Når man er sådan en, der lever af at mene noget om film, kan man godt få en lidt irriterende erhvervsskade, hvor man ikke kan se noget som helst uden at have et Kloge-Åge-kommentarspor kørende i baghovedet.

»Når, der var point of no return«, »Arh, den eksposition var lidt klodset« og den slags.