Film og serier fokuserer stadigt mere på kvinders sexliv. Men noget mangler: »Hvis de vågner sådan, må de have haft det kedeligste knald«

Film og serier tematiserer i stigende grad kvinders lyst og seksualitet, og sexolog genkender en del af de emner, der også optager hendes patienter. Alligevel mangler der noget afgørende.

Så er der serveret. Netflixs »Principles of Pleasure« er en af flere titler, der giver et nyt blik på den kvindelige seksualitet. »Normalt, når vi taler om kvindernes seksuelle frigørelse, så mener vi 1970erne, da bh'erne blev brændt og kvinder fik adgang til P-piller. Men der er et par begivenheder indenfor de sidste tre år, der er lige så revolutionerende,« siger sexolog. Fold sammen
Læs mere
Foto: Netflix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For ti år siden var legetøj noget, der rodede rundt på børnenes værelser. Sådan er det ikke længere.

Se bare første scene i Netflixs »The Principles of Pleasure«. En kvinde slår ud med armene, mens hun syngende siger ordet. Legetøj. Omkring hende står dildoer og vibratorer i pastelfarvet gummi eller plastic. Især den lyserøde virker populær.

»Principles of Pleasure« er Netflixs seneste bud på en serie om den kvindelige seksualitet, men den er ikke alene. Gennem de seneste år er serier om kvindelig seksualitet nærmest sprøjtet ud af streamingtjenesterne.

På HBO forsøgte man at genskabe 90ersuccesen »Sex and the City« med en ældre version af samme hold skuespillere, mens fire svenske skuespillerinder har taget sagen i egen hånd med serien »Lust«. Serier som »Bridgerton« og »Normal People« lader også den kvindelige lyst spille en aktiv rolle.

En voldsom, aggressiv boksetræner med en mikropenis (Diesel, spillet af Björn Bengtsson). Det er lige præcis drømmen for Nadja (Anja Lundqvist), én af kvinderne i HBOs serie »Lust«. Ifølge sexologen Sara Skaarup er serien ret god til at fange flere af de ting, hendes klienter bøvler med. Blandt andet at vores begær er modsætningsfyldt og også kan rette sig mod det, der virker forkert. Fold sammen
Læs mere
Foto: Robert Eldrim /HBO Max Robert El.

Endelig er der en lang række serier, der mere eller mindre direkte tematiserer overgangsalderen – som Viaplays »Close to me« og den nyeste sæson af »Borgen«.

Sexolog og forfatter Sara Skaarup taler nærmest om en seksuel frigørelse på streaming. For kvinder, vel at mærke.

»Normalt, når vi taler om kvindernes seksuelle frigørelse, så mener vi 1970erne, da bh'erne blev brændt og kvinder fik adgang til p-piller. Men der er et par begivenheder inden for de sidste tre år, som har sat nyt lys på kvinder og sex. Og det er lige så revolutionerende,« siger hun.

Skaarup suppleres af Nanna Frank Rasmussen, der er formand for foreningen Danske Filmkritikere.

»Kvindelig seksualitet er virkelig et tema lige nu,« medgiver hun. Og tilføjer, lidt mindre højt, at  »vi så også kommer fra et niveau, hvor der næsten ingenting har været.«

Det trusseløse dyb

Selvfølgelig har vi set kvindelig seksualitet før. Det er ikke det. Fremstillingen har bare været præget af forskellige stereotyper. En af de ældste er fremstillingen af passionerede kvinder som vanvittige. Det sås allerede i stumfilmen fra 1910ernes Hollywood.

Filmbladet Ekko har blandt andet beskrevet film som »A Fool there Was« fra 1915, hvor Theda Bara er verdens første vamp, der først forelsker sig og siden ødelægger sin udkårne. Vampen er mørk, eksotisk og farlig med et direkte seksuelt kropssprog og en uciviliseret lyst. På film virker hun som en advarselstrekant med tænder.

Det var en version over samme karakter, Sharon Stone indtog i »Basic Instinct« fra 1992. Også her var den kvindelige hovedperson dragende – personificeret ved et blik ind i det trusseløse mørke, som hovedpersonen fremviste under en berømt afhøringsscene.

Sharon Stone fik et enormt gennembrud i rollen som den dragende og farlige Catherine Tramell i »Basic Instinct«. Siden kom det frem, at hun ikke vidste, at man kunne se så langt op under hendes kjole i scenen, hvor hun optræder uden trusser. (AP Photo/TriStar Pictures, Ralph Nelson) Fold sammen
Læs mere
Foto: RALPH NELSON.

Med tiden er vampen blevet udskiftet med noget mindre farligt. I stedet har sex været pænt. Og ofte skildret fra mandens perspektiv, siger Nanna Frank Rasmussen.

»Der var en helt forrygende scene i serien om »Ditte og Louise«, hvor Ditte spiller en skuespillerinde, der skal have sex foran kameraet. Hendes mandlige modpart kommer på et kvart sekund, og så foreslår hun instruktøren, at hun også får en orgasme. Og der er instruktøren sådan »nej, nej. Det må kunne gøres hurtigt«. Det er en sjov illustration af, hvordan filmsex  længe har set ud,« siger Nanna Frank Rasmussen. Og nævner et andet eksempel på den typiske fremstilling af sex.

»Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi har set et par, der vågner op sammen. Kvinden er iført både makeup og undertøj. Og man tænker, at hvis de vågner sådan, må de have haft det kedeligste knald nogensinde«.

Den nye revolution

Billedet af det pæne par, der vågner med ordnet hår efter en nat under fælles dyne, siger lidt om udgangspunktet for den revolution, der sker på streamingfronten lige nu.

Ifølge Sara Skaarup handler den, som meget andet – om #metoo. Den er en af de tre vilde ting, der er sket inden for det, hun kalder den nye seksuelle frigørelse.

»#Metoo gav kvinder en ny form for magt, fordi de fik italesat et strukturelt problem. Desværre fik det også den negative konsekvens, at seksualiteten pludselig blev et spørgsmål om magt og krænkelser. Sex blev en arena, hvor det handlede om at sætte grænser, ikke om at opnå nydelse,« siger Sara Skaarup.

»Bridgerton« er - på overfladen - en serien om klasse og position. Men der sker immervæk også en del, når kjolerne forsvinder. Her er det  den unge greve, Anthony (Jonathan Bailey) i en scene, der minder påfaldende meget om Colin Firths skjortescene fra »Stolthed og fordom«. Fold sammen
Læs mere
Foto: LIAM DANIEL/NETFLIX LIAM DANIEL/.

Netop nydelsen kom på tapetet med den store Sexus-undersøgelse, der blev lanceret i 2017. Her blev det blandt andet slået fast, at der er stor forskel på, hvor ofte mænd og kvinder ønsker sex.

»Hvis du googler begrebet orgasm gap findes der et hav af artikler på engelsk om det begreb. Men i Danmark har det ikke været noget, vi talte om,« forklarer Sara Skaarup. Det har ændret det sig. Måske fordi #metoo har lært kvinder at tale om sex.

»Nu kan du faktisk også google ordet på dansk og finde artikler, der viser, at der er enorm forskel på, hvor mange orgasmer heteroseksuelle mænd og kvinder får ved samleje, og at lyst derfor er normbetinget. Kvinder har faktisk lige så ofte lyst som mænd. Det er bare ikke lige så tit, at den sex, der er til rådighed, tilfredsstiller dem. Og det emne oplever jeg fylder ret meget i de serier, vi ser lige nu.«

Sara Skaarup fremhæver den svenske serie »Lust« fra HBO.

Sexterapeuter, læger og almindelige kvinder fortæller om lyst og begær i Netflixs »The Principles of Pleasures«. »At vide hvor en klitoris sidder, er viden. At vide, hvor din egen klitoris sidder, er magt«. Fold sammen
Læs mere

»Jeg grinede, og jeg krummede tæer samtidig, men jeg håber virkelig, at serien er en bølgebryder for flere samtaler, for den tager faktisk fat på nogle reelle problemstillinger, som jeg også møder som sexolog.«

Sarah Skaarup fremhæver seriens største førsteelsker, der er en gangster med en mikropenis. I hendes øjne er han godt tænkt, fordi han viser, hvor modsætningsfyldt det er, hvem vi tænder på. En anden af seriens mænd nægter at give sin kone smæk, fordi han ikke vil »reproducere patriarkatet«.

»Det er jo grinagtigt, men det bygger på en reel frygt hos mange mænd, som jeg også hører om som sexolog. Det er ën af de ting, vi har fået med som efterslæb fra #metoo – altså at gode mænd kan blive lidt impotente af det, fordi de er bange for at overtræde en grænse. Den frygt bevæger sig også ind i almindelige ægteskaber og relationer.«

Dildoer er stadig akavede

Selvom der er kommet mere fokus på kvindelig lyst, er vi endnu ikke ved klimaks. Det er Sara Skaarup og Nanna Frank Rasmussen enige om.

Begge fremhæver, at seksualitet stadig serveres humoristisk. Som om emnet nemmere glider ned, hvis vi gør det kikset og morsomt, når en husmor har en sort dildo i tasken eller falder ud af sengen under sex.

»Vi bliver bestyrket i, at det er akavet, hvis nogen vil have en stor, sort dildo. Det er ærgerligt. Jeg savner stadig serier, der viser kvinder over 40, der ikke er enormt indebrændte. Jeg savner en pioner, der er uperfekt, men som tør kaste sig ud i noget nyt. Uden skam, uden humor«.

Det er Nanna Frank Rasmussen enig i.

»Jeg ved ikke, om det er af puritanske årsager, men vi sælger det forkerte ideal om sex, hvis vi bilder os ind, at det skal være pænt. Sex kan være rimelig uelegant, og hvis det er det på film, skal det som regel gøres grinagtigt,« siger Nanna Frank Rasmussen. Også hun vil gerne slå et slag for grimheden.

»Det ville da være dejligt, hvis man turde vedkende sig det kluntede og det grimme og det kiksede. Så vi fjerner den der idé om, at lysten skal være gennemkoreograferet. Kvinder har længe lidt under forskellige glansbilleder, og jeg tror, at dette kan være endnu ét. Hvis man turde vise sex på en grimmere, mere tilfældig måde, kunne det give en større forståelse for, hvem vi er som seksuelle væsener.«