Man får nærmest kuldegysninger ved tanken om, hvordan Hollywood ville have portrætteret Franz Kafka, men heldigvis er der europæiske kræfter bag »Franz«. Det ender med et originalt blik på en forfatter, der satte ord på den absurde verden, mange af os føler, at vi lever i.
Hvor er det velgørende, at Agnieszka Hollands film »Franz« om mareridtsforfatteren Franz Kafka er en samproduktion mellem Tjekkiet, Polen, Tyskland og Frankrig – at den ikke er en amerikansk film.
Filmen udviser nemlig en forståelse for forfatterens baggrund i det tysksprogede, det jødiske og det centraleuropæiske, og man kan nærmest få kuldegysninger ved tanken om, hvilken pærevælling af pseudohistorie en mere overfladisk Hollywood-produktion kunne være ført til.
