Fem stjerner: »Hold nu kæft, hvor er hun god. Enestående god«

Husets Teater skærer alt uvedkommende fra og gør det uforståelige hos Henrik Ibsen fuldt forståeligt og vildt sanseligt. Med direkte bud til det moderne parforhold. Og med en blændende, fuldt investeret Ida Cæcilie Rasmussen som et af tidens mest interessante talenter på en scene. 

Ida Cæcilie Rasmussen er enestående god i rollen som den splittede Ellida – i tillidsfuldt og fornemt samspil med Anders G. Koch.  Foto: Emilia Theres

Hvorfor er Ida Cæcilie Rasmussens præstation i »Fruen fra havet« på Husets Teater noget af det mest interessante, man kan se på en scene lige nu?

Det er den, fordi den ikke minder om noget som helst andet.