Dystert drama er som at tale med en fuld mand, mens man selv er pinligt ædru

Hollywood-veteranen Paul Schrader har lavet en film, der handler om poker og Abu Ghraib-tortur og alligevel ikke rigtigt noget.

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er en scene i »The Card Counter«, hvor to af hovedpersonerne sidder i en bar og taler sammen. De bliver afbrudt af en kvinde, der sidder længere nede, og som græder højlydt. De spørger, om hun er okay, og hun svarer, at ja, hun er »fucking okay«.

De trækker på skuldrene og fortsætter deres samtale. Vi ser aldrig den grædende kvinde igen, og hvis der er en mening med, at hun er med i filmen, er den virkelig svært at få øje på.

Den scene er egentlig temmelig symptomatisk for »The Card Counter«, der meget af tiden virker som en film klistret sammen af tilfældige scener, hvor folk siger tilfældige ting til hinanden.

Oscar Isaac spiller – alt taget i betragtning udmærket – den fåmælte gambler William Tillich, der har en dyster fortid. Han spiller black jack og har lært sig selv at tælle kort, så han kan leve af at spille. Han rejser fra hotel til hotel, gør aldrig opmærksom på sig selv og forlader altid bordet, inden han har vundet påfaldende mange penge.

Så sker der to ting: En vag bekendt, La Linda (Tiffany Haddish) dukker op og tilbyder at finde en sponsor, så William kan spille med i de store pokerturneringer. Her vil folk med forstand på poker indvende, at der ikke er nogen som helst idé i at tælle kort i poker, idet man kun kender sine egne og fælleskortene, og bunken bliver blandet for hvert spil. Men lad nu det ligge. William er i hvert fald helt vildt god til at spille poker, fordi … ja, det er han altså bare.

Samtidig møder William en mut, ung fyr ved navn Cirk (Tye Sheridan). Han har planer om at myrde den tidligere soldat John Gordo (Willem Dafoe). Cirks far arbejdede nemlig i det berygtede Abu Ghraib-fængsel i Irak, blev dømt for at have mishandlet fanger og begyndte derefter at tage stoffer for til sidst at tage livet af sig selv.

Cirk ved, at William også arbejdede i Abu Ghraib og ligeledes har siddet i fængsel for sin rolle i torturskandalen – i modsætning til John Gordo, der slap uden straf.

Komikeren Tiffany Haddish virker en lille smule fejlcastet i det dunkle drama. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanbox/Ritzau Scanpix.

Det lyder jo meget spændende. Men hvad har det med kortspil at gøre, tænker du måske. Det er et helt legitimt spørgsmål, og det korte svar er: Ikke rigtig noget.

Anyway, William tager Cirk under sine vinger, og de rejser fra kasino til kasino, hvor William spiller poker og i pauserne fører vage samtaler og laver tilfældige ting. Blandt andet besøger de det fængsel, William har siddet inde i. Eller det vil sige: William er indenfor (uden kameraet), mens Cirk venter udenfor. Vi får aldrig at vide, hvad William lavede i det fængsel, og hvad formålet med besøget var. Og så videre.

Det giver ikke rigtig mening, det er ikke rigtig spændende, og de 112 minutter inden et klimaks, der er så antiklimatisk, at det næsten er imponerende, føles uendelig lange.

Paul Schrader slog igennem med manuskripter til »Taxi Driver« og »Raging Bull« og har siden som instruktør og manuskriptforfatter lavet en lang række film, der kredser om mænd, der forsøger at gøre op med fortiden og gøre det rigtige.

Man fornærmer næppe ret mange – ud over muligvis Paul Schrader – ved at sige, at de har været af stærkt svingende kvalitet. Og denne gang rammer filmveteranen altså helt ved siden af skiven.

»The Card Counter«. Drama, 112 minutter. Instruktion: Paul Schrader. Med: Oscar Isaac, Tiffany Haddish, Tye Sheridan, Willem Dafoe m.fl. Premiere 4. november i biografer landet over.