»Du kan få fred eller få hævn. Ikke begge dele«. Netflix-serie viser den krig, der begynder, når soldaterne har forladt slagmarken

Streaminganmeldelse: Netflix' pompøse krigsserie »The Defeated« er først og fremmest en påmindelse om, at der er gode og onde på hver side af en krig. Og så viser den tydeligt, at konflikterne sjældent slutter, når soldaterne har trukket sig tilbage.

Nina Hoss spiller politinspektøren i et sønderbombet Berlin i »The Defeated«, der trods sine mangler formår at sætte fokus på en ny periode omkring Anden Verdenskrig Fold sammen
Læs mere
Foto: Netflix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Anden Verdenskrigs rædsler er beskrevet i så mange film og serier, at man næsten synes, at man selv har været der. Til gengæld er der langt færre fortællinger om det kaos, der opstod, da krigen var slut, og soldaterne var sendt hjem fra slagmarken.

Det er her, »The Defeated« begynder.

Scenen er Berlin, der fik ødelagt halvdelen af sine bygninger i krigens sidste tid. Da den amerikanske betjent Max McLaughlin (Taylor Kitsch) forsøger at finde den politistation, han skal hjælpe med at opbygge, foreslår en lokal forbipasserende, at han dropper sit landkort og bare styrer i retning af et bestemt kirketårn. »Der er ingen gader tilbage derovre,« forklarer hun.

Politistationen ligger da også i en tidligere bank og består af betjente uden våben. Tyskere må ikke bære pistoler, som den lokale politiinspektør Elsie Garten (Nina Hoss) forklarer Max. Kriminaliteten trives i den levende underverden, der præges af Englemageren og hans vagtværn af ulykkelige kvinder, der på en eller anden måde står i gæld til ham.

Det er dog de to betjente, der er seriens zenit. Han er bror til en forsvunden amerikansk soldat, hun er den forladte hustru, der stadig savner manden, der måske er faldet, måske sidder i fangelejr som tysk soldat. Der er gode og onde på begge sider i en krig. Altså lige bortset fra den russiske side, der i denne serie er befolket af stive havelåger med accenter så tydelige, at man slår sig på dem.

Et vagtværn af ulykkelige kvinder

Berlin og serien er altså et kig ind i det morads, der bliver tilbage, når en krig er slut og en by opdeles i fire områder. Den tid, hvor alle har noget på hinanden, og tilhørsforhold ikke nødvendigvis kan aflæses en af uniform. Det er så oplagt en historie, at man ærgrer sig over, at man ikke i lidt højere grad har forsøgt at skildre den forsoning, som tyskerne og alle andre skulle igennem efter 1945.

Eneste bud på det emne kommer fra en rabbiner, der opfordrer vores helte til at lade hævnen ligge med ordene: »Du kan få hævn, eller du kan få fred. Du kan ikke få begge dele«.

Man kan sagtens anklage »The Defeated« for at ville underholde mere end oplyse, og vi når ikke ret tæt på karakterernes bevæggrunde. Det er enormt ærgerligt, for man ville gerne se den perfekte serie om et samfund, der skal hele, forsone og komme videre.

Det evner serien ikke. Men som underholdende og kulørt indblik i den krig, der begynder, når soldaterne er sendt hjem, og verden kigger et andet sted hen, er »The Defeated« klart et par aftener værd i sofaen.

»The Defeated«. Netflix. Instruktør: Måns Mårlind, Björn Stein. Medvirkende. Taylor Kitsch, Michael C. Hall, Nina Hoss med flere. Otte afsnit. Denne anmeldelse bygger på de første fire afsnit.