Du er helt sikkert imod dødsstraf. Men se så denne autentiske historie om Martin

Justin Kurzel har lavet en hård og svært fordøjelig feel bad-film om Australiens forhadte massemorder Martin »Nitram« Bryant.

Ingen elsker den lange teenager Martin Bryant i Justin Kurzels film »Nitram«, der fortæller den autentiske historie om Australiens værste masseskyderi.

Som 18-årig er den svagt begavede Martin (Caleb Landry Jones) et helt igennem ucharmerende væsen. Da han en dag løber hjemmefra, er hans mor sikker på, at han nok skal komme tilbage.