DRs forsøg på at myrde »Forræder« er et fælt flop

DR forsøger at overhale »Forræder« indenom med det konkurrerende format »Dobbeltspil«. Forsøget på selv at udvikle et djævelsk strategispil, hvor man kun kan stole på sig selv, er ingen succes. Resultatet er nemlig både forvirrende og kedeligt.

Langt inde i DR må de, der bestemmer, have siddet og gransket listen over de mest populære udsendelser. 

De har – ligesom resten af nationen – kunnet konstateret, at det internationale underholdningsprogram, realitykonkurrencen »Forræder«, gik rent hjem hos seerne.