Det lyder næsten for mærkeligt til at være sandt, men denne Oscar-film bygger på en virkelig historie

AOK
Skærm
Anmeldelse

Den tunesiske Oscar-kandidat er et absurd, men ikke urealistisk indspark i flygtningedebatten.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Frasen »baseret på en sand historie« er ikke nødvendigvis noget kvalitetsstempel, når det handler om film, men nogle gange er det rart at vide, fordi man ellers ville tænke: »Arh … det er alligevel lidt langt ude«.

Det gælder for eksempel for den tunesiske film »The Man Who Sold His Skin«, der tidligere på året var nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film. Her møder vi den syriske Sam Ali (Yahya Mahayni), der under Det Arabiske Forår i 2011 må flygte fra sit hjemland.

Han havner i Libanon, men er opsat på at komme til Belgien, hvor hans elskede Abeer (Dea Liane) befinder sig. Hvis man er syrer, er man imidlertid persona non grata i hele Europa, så det er lige til. Indtil Sam Ali møder den kontroversielle belgiske kunstner Jeffrey Godefroi (Koen De Bouw), der gerne vil hjælpe ham med at få et visum. Mod at Sam Ali lader Jeffrey tatovere benævnte visum på hans ryg og indvilger i at lade sig udstille på museer og udstillinger.

Ved at blive en vare, får man frihed

Det lyder lidt tosset, men filmen er faktisk inspireret af kunstneren Wim Delvoye, der i 2006 tatoverede en schweizisk mands ryg og udstillede ham verden over. Når man samtidig tænker på Kristian von Hornsleth, der samme år fik 307 fattige ugandere til at tage efternavnet Hornsleth i bytte for en gris eller en ged, så er filmens præmis ikke så langt ude alligevel.

Kunstneren Jeffrey Godefroi forklarer i filmen: »Jeg har gjort Sam til en vare, så nu kan han rejse rundt. For i disse tider er varers bevægelighed meget friere end menneskers bevægelighed.« Ved at blive en slags vare er det tanken, at Sam kan genvinde sin menneskelighed og sin frihed.

Yahya Mahayni spiller den syriske flygtning Sam, der lader sig udstille som kunstværk for at få adgang til Europa. Fold sammen
Læs mere
Foto: Another World Entertainment.

Ydmygende

Det er selvfølgelig kun delvist sandt, for hvor Sam ganske vist kommer til Europa og på mange måder har det bedre end mange af sine landsmænd, der lever i flygtningelejre eller dør til havs i jagten på et bedre liv, så er hans frihed begrænset til et hotelværelser, og det er ydmygende og umenneskeligt at blive udstillet som objekt. Sam bliver irettesat, når han interagerer med museumsgæster, og i en både absurd og ret sjov scene går kunstner og museumsfolk i panik, da Sam får et par store bumser på ryggen – midt i kunstværket.

Sams frustrationer er nemme at leve sig ind i, men »The Man Who Sold His Skin« formår til gengæld ikke helt at balancere mellem social satire, menneskeligt drama og stor kærlighedshistorie og er til tider noget ujævn i tone og tempo.

Alligevel er den meget seværdig og har interessante perspektiver på dem, der har, og dem, der vil have, kunstens kynisme og flygtningedebatten i det hele taget. Også selv om man måske mere bliver ramt i hjernen end i hjertet.

»The Man Who Sold His Skin«. Drama, 104 minutter. Instruktion: Kaouther Ben Hania. Med: Yahya Mahayni, Dea Liane, Koen De Bouw, Monica Bellucci m.fl. Premiere 12. juli i udvalgte biografer.