De fleste fans er overraskende glade.
Men flere udtrykker også stor bekymring over rollelisten på de skuespillere, som i fremtiden skal portrættere verdens mest kendte magikere.
Mandag bekræftede HBO, hvem der skal spille nogle af de mest ikoniske karakterer i den nye Harry Potter-tv-serie.
Blandt andet skal den amerikanske skuespiller John Lithgow, der tidligere har medvirket i animationsfilmen »Shrek« og den Oscar-nominerede »Conclave«, spille Dumbledore.
Derudover er det annonceret, at komiker Nick Frost skal spille Hagrid, hvor Paul Whitehouse skal spille Argus Flinch.
Flere Harry Potter-fans på sociale medier hylder valget af skuespillerne, hvor der tales om »spot on casting«.
»Sig, hvad du vil om hele Harry Potter HBO-serien, men jeg synes ærligt talt, at dette er en perfekt casting,« skriver en bruger på X.
Og særlig er der klapsalver for valget af Nick Frost i rollen som Hagrid. Her lyder det fra fans, at det er tale om »et perfekt valg«, hvor flere glæder sig til at se ham spille rollen.
Men alligevel er det ikke muligt at gøre alle tilfredse.
Flere fans er vrede over, at man har castet Paapa Essiedu som Severus Snape.
Allerede tilbage i december, da der blot var rygter om, at Paapa Essiedu skulle spille den vigtige karakter, vakte det stor kritik.
Kritikken går på Essiedus – som har ghanesiske rødder – mørke hudfarve, hvilket ikke stemmer overens med beskrivelsen af Snape i bøgerne. Førhen er Snape blevet portrætteret af Alan Rickman.
Hashtagget #NotmySnape trender på de sociale medier, og der er sågar startet en underskriftindsamling mod valget af Paapa Essiedu.

Det var ellers lovet fra HBO, at man ville være tro imod karakterens udseende fra bøgerne. Nu bliver HBO beskyldt for at agere »woke«.
Flere skuffede fans beskylder også HBO for at lave »en Disney«. En reference til den voldsomme kritik, der er væltet ned over genindspilninger af film som »Snow White« og »The Little Mermaid«.
I de film valgte man skuespillere, hvis hudfarve og ophav ikke stemmer overens med beskrivelserne i bøgerne.
Selvom flere fans skriver, at de nu vil boykotte den nye Harry Potter-serie, mener andre, at det er interessant valg.
Og at folk simpelthen skal stoppe med at agere racistisk. Hvis det er et problem, kan de stadig se filmene.
Det er har ikke været mange reaktioner fra HBO om modtagelsen af den nye rolleliste.
Men Mark Mylod, der er instruktør på flere af de kommende episoder, har udtalt føldende:
»Ingen kan erstatte Alan Rickman, men vi kan finde den næste Alan Rickman,« siger han ifølge Daily Mail.
Ifølge BBC forventes serien af udkomme i 2026.
Hver sæson vil bygge på hver enkelt bog, som forfatteren J.K. Rowling har skrevet om Harry Potter-universet.