Denne film var aldrig kommet i biografen, hvis ikke der stod et kendt navn bag 

Al respekt for, at popstjernen Joey Moe går nye veje og vil lave film. Men hans debut som spillefilmsinstruktør, »Ripple«, er simpelthen noget studentikost bras. 

»Et menneskes død er et andet menneskes brød«, står der på væggen bag den skøre morder i »Ripple«. Det er bare overhovedet ikke det, filmen handler om. Kelope Entertainment

Det er normalt lidt en uskik at referere pressetekster, når man anmelder film. 

Filmskabere skal jo ikke stå til ansvar for, hvis en ivrig pr-medarbejder kommer til at trække digterkysen rigeligt langt ned i panden og skrive noget lidt for svulstigt, som filmen ikke helt kan bære.