»Kneecap« er en vild, skør og anarkistisk film om sex, stoffer og hiphop – og med en vinkel på den nordirske konflikt, man ikke har set på film før.
Denne film er både anarkistisk, virkelig sjov og helt vidunderlig
Hver 40. dag – eller ni gange om året – er der et oprindeligt sprog, der forsvinder. Denne oplysning kommer på skærmen som den allersidste, inden rulleteksterne til filmen »Kneecap«, og den er ret vigtig. Selvom filmen måske ved første øjekast handler om noget HELT andet.
Vi er i Belfast i slutningen af 2010erne. Liam (Liam Óg Ó Hannaidh) og Naoise (Naoise Ó Cairealláin) er to unge fyre med skarpe fades, tracksuits, gangsterattitude og en stor kærlighed til euforiserende stoffer. Og et tilsvarende had til politiet, England og protestanter.
Del:


