Det er slut med stakkelhistorierne om kvinderne, der ikke har andre muligheder end at leve af deres skønhed og må hentes ud fra armoden af Richard Gere i en hvid limousine som en prins på en ditto hest.

I dag er glædespigen snarere en erotisk girlboss, pailletter svøbt om et hjerte af stål.