De hvide underdrenge i »Klovn« er tilbage, og ydmygelsen har aldrig været større: Hold kæft, det er skægt
Der er stadig liv i ottende sæson af »Klovn«-serien, der sætter sin lid på gamle formler og slipper afsted med det.

Der er stadig liv i ottende sæson af »Klovn«-serien, der sætter sin lid på gamle formler og slipper afsted med det.

Efter sidste års forbavsende svage tredje »Klovn«-film er det med lettelse, at man som fan kan konstatere, at Casper Christensens og Frank Hvams univers har genfundet sin storform i tv-serieformatet.
Det er, som om de små fortrædeligheder og ydmygelser, som de midaldrende, men aldrig-voksne mænd udsættes for, passer bedre til biografen i stuen end det episke format i biografsalen.