Folk, der tvivler på, at kvinder har en frådende seksualitet, har aldrig siddet i en fyldt biografsal og set den første »Magic Mike«-film, der kom på gaden i 2012.
Lyden af 1.000 damer, der så Channing Tatums utroligt velplejede sixpack træde ud af en politiuniform, var som et feminint urvræl af indestængt begær, efter at film historisk set havde bedt kvinder gemme deres liderlighed bag samlede ben og hengivne dådyrblik.
Hvis det danske premierepublikum havde haft mulighed for at hive den amerikanske skuespiller ud af lærredet, ville der stadig sidde neglemærker i væggene på Imperial-biografen. Filmen var en popkulturel milepæl fortalt med fremskudt underliv. Det er ikke den slags, der hiver filmpriser hjem. Til gengæld var sæderne fulde, og succesen skrevet med liderlighedens intensitet.
»Magic Mike« var en interessant krydsning mellem erotisk filmhit og en skildring af mænd, der levede af deres krop. Det var ømhed og lidenskab i én meget charmerende indpakning.
Siden kom den mindre interessante »Magic Mike: XXL«, og nu skal en tredje film lukke sagaen om mandestripperen Mike (Channing Tatums personlige træner bør komme på takkelisten), der er blevet voksen og forsøger at lukke sin dansekarriere ned.
Ifølge filmselskabet er »Magic Mike's Last Dance« en »musikalsk komedie«, der skaber »ren magi«. Det er løgn. Filmen er snarere en oplagt mulighed for at malke succesen en sidste gang og som bonus forsøge at gøre universet mere tidstypisk.
Det er så her, det går galt.
En leg med rollerne
Handlingen kort: Efter en række dårlige beslutninger er Mike tilbage som bartender i Florida, hvor han arbejder ved en privat fest hos rigmandsfruen Max (Salma Hayek). Hun er nyskilt og i dårligt humør og køber en privat dans for at glemme sine bekymringer.
Mike, der stadig ser sund og rask ud, giver den gas på spisebordet, og herefter er Max villig til at give ham 60.000 dollar for at tage med til London og indfri en kreativ ambition. Max siger ja, bliver beværtet og får nyt tøj, og pludselig har vi gang i en mandlig sexarbejder, der bliver til et nyt menneske.
En 2023-udgave af »Pretty Woman« med manden i rollen som den købte krop og kvinden som det indestængte jakkesæt, der bliver forløst, da hun møder sine drifter. Det er en leg med maskulinitet, hvor Max både har et mandenavn og en smart hat, men ak, hertil strækker moderniteten.
Selvfølgelig er Max dybest set ensom og ulykkelig i sit guldbur, hvor hun savner kærligheden, og selvfølgelig siger Mike nej til hendes penge, for han har et hjerte af guld og er slet ikke økonomisk afhængig af hende.
2023 kan godt ånde lettet op, for i virkeligheden er kønsrollerne lige så oldgamle som filmmediet.
Uanset hvor meget Salma Hayek hiver efter vejret, når hun ser Mike danse, er hun i en alder af 56 år stadig spærret inde af sin egne lillepigelængsler.
Og så er der teknikken. Folk, der går i biografen for at se en film om en mandestripper, er ligeglad med kunst, og ham (ja, det må være en mand), der besluttede, at dansernes performance skal filmes i en bred panorering, bør få en kindhest.
At se en stripperfilm på afstand giver lige så meget mening som at se teater med bind for øjnene. Vi skal have sveden og musklerne så tæt på, at vi føler, at vi kan røre ved dem. Det er drømmen om den tæthed, der er fræk. Korrekte dansetrin kan man se på TV 2.
Freud må blive skuffet
Selvom »Magic Mike's Last Dance« gerne vil frisætte kvinder og stille det store freudianske grundspørgsmål »hvad vil kvinder gerne have?«, ender filmen som en halvbrunstig leg med ideerne.
De første Magic Mike-film var potente stådrenge af film om mandlige strippere, der forsøgte at bevare deres værdighed i en branche, hvor selv den slags er til salg. »Magic Mike's Last Dance« hævder, at den vil frisætte kvinder fra fortidens dominans, men i virkeligheden er den mest af alt en problematisk kærlighedshistorie. Det mest skelsættende er faktisk den anmodning om samtykke, alle stripperne viser frem – og som i øvrigt ikke spænder ben for noget som helst.
Mike, der skal repræsentere alle kvindes våde drøm, hvis universet skal fungere, virker mest af alt lidt opgivende i forhold til relationen til Max. Sammen har de energien fra et gammelt ægtepar, og man skal ikke mange scener ind i filmen, før han ligner en mand, der helst vil gå tidligt hjem fra arbejde og stene Netflix. Alene.
Det er, tør jeg godt sige, ikke det, der får kvinder til at skrige eller rive hul i tapetet. Måske er det fint, hvis Mike går på pension nu og overlader scenen til dem, der tør hylde den liderlighed, der ligger uden for kærlighedens favntag.
»Magic Mike's Last Dance«. Komedie. Varighed: 1 time og 52 minutter. Medvirkende: Channing Tatum, Salma Hayek m.fl. Premiere 9 februar.
