Danske film og tv-serier er i »kæmpe krise« efter »katastrofalt år« - det har milliarddyre konsekvenser

Selvom den danske filmbranche netop har indgået en vigtig aftale med streamingtjenesten Netflix, vil krisen ikke forsvinde med et fingerknips. Vi skal helt hen til 2024-2025, før filmproduktionen igen er i fuld gang, siger direktør for filmselskab.

Tv-serien »Kastanjemanden« med de danske skuespillere Danica Curcic (tv.) og Mikkel Boe Følsgaard er produceret af det danske produktionsselskab SAM Productions for Netflix. Siden september 2021 har en konflikt betydet, at Netflix ikke har brugt danske produktionsselskaber. Nu skaber en ny aftale håb om, at produktionen kan komme i gang igen. PR-foto: Tine Harden Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ny aftale mellem danske filmfolk og den store streamingtjeneste Netflix får det nu langt om længe til at lysne for den danske filmbranche, der siden september 2021 har befundet sig i en alvorlig krise.

Netflix og Create Denmark, der repræsenterer instruktører, skuespillere, manuskriptforfattere, fotografer, klippere og scenografer, indgik mandag en ny rettighedsaftale, som betyder, at produktionen af tv-serier nu igen kan komme i gang.

Produktionen har stået stille, siden Netflix, Viaplay og TV 2 Play i september 2021 stoppede al produktion i Danmark, fordi man ikke kunne blive enige med de ansatte i filmbranchen om en rettighedsaftale.

Meta Louise Foldager Sørensen, medstifter af og producer og ceo i produktionsselskabet SAM Productions, som står bag en række kendte tv-serier, heraf flere til Netflix, blandt andet »Kastanjemanden« og »Ragnarok«, siger, at aftalen er vigtig.

»Produktionen af danske film og tv-serier befinder sig i en kæmpe krise, og aftalen fjerner en af de helt store sten på vejen. Det er rigtigt godt, men der er stadig flere sten på vejen,« siger Meta Louise Foldager Sørensen, som mener, at det store spørgsmål nu er, hvor hurtigt og i hvilket omfang filmselskaberne kan få gang i produktionen.

»Det er ikke sådan, at projekter bare står klar og kan sættes i gang. Vi skal først til at skrive og udvikle nye projekter, og det tager typisk et til to år fra vi starter med at holde møder, til vi begynder på optagelserne. Det vil sige, at 2023 ser ud til at blive et meget magert år, nogle vil kalde det katastrofalt, for dansk film og tv-serier. Vi må så håbe på, at 2024 og 2025 bliver bedre. Vejen er stadigvæk ikke banet for, at vi nødvendigvis kan køre særlig stærkt i Danmark,« siger hun.

Meta Louise Foldager Sørensen, CEO i Meta Film og Meta Film Doc, står bag en digital mosaik af historier fra forskellige danskere, der alle har været udsat for krænkelser af seksuel karakter. Deres historier bliver genfortalt af 100 danske skuespillere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen.

Flere sten på vejen

Den nye aftale omfatter ikke produktion af film, men der er også andre sten på vejen, siger Meta Louise Foldager Sørensen. En af dem er det såkaldte kulturbidrag, som betyder, at streamingtjenesterne skal indbetale seks procent af deres omsætning i Danmark til en statslig pulje, som skal bruges til støtte af dansk film.

»Kulturbidraget, som forhåbentlig nu skal diskuteres igen, er også et stort problem for streamingtjenesterne, og det samme er det faktum, at Danmark ikke har nogen skatteincitamenter for filmproducenter, som alle vores nabolande har. Hvis man kommer til Europa som filminvestor, så er Danmark et meget uattraktivt sted at producere film og tv-serier.«

Hvad betyder det for din virksomhed, at der nu er en aftale?

»Det betyder, at jeg kan genoptage nogle samtaler, som stoppede i september 2021. Jeg skal tilbage til Netflix, Viaplay og TV 2, men også Disney, Apple og Amazon, og høre, hvad de vil købe i min butik. I mellemtiden har jeg flyttet de produktioner, som jeg har haft mulighed for at flytte, til Sverige og Norge. Men de ting, som jeg ikke har kunnet flytte, vil jeg nu tage op igen med Netflix og andre selskaber.«

Hvad har krisen betydet for økonomien i dit eget selskab?

»Den har betydet, at vores omsætning i 2022 er væsentligt lavere, end vi havde håbet på, og 2023 ser ud til at blive katastrofal. Vi har måttet sige farvel til ansatte, og vi har mange projektansatte, som ikke er blevet forlænget. Her i løbet af efteråret skulle jeg have produceret tre serier, som ikke er blevet til noget. På hver serie skulle der have været ansat 100-200 mennesker.«

Hvor meget har krisen sat dansk filmproduktion tilbage?

»Vi har mistet halvandet års produktion, og hvis man kigger på, hvor meget branchen omsatte på streamingtjenesterne TV 2, Viaplay og Netflix op til konfliktens start i september 2021, så svarer det til mindst 1,5 milliarder kroner. Nu kommer der til at gå et år eller eller to, inden vi kommer i gang igen. Det her kommer til samlet at koste os en omsætning på to-tre milliarder kroner.«

Forudser mangel på ansatte

Hun er glad for den nye aftale, men siger, at dansk filmproduktion lige nu er i en sørgelig tilstand.

Producenterne har mistet omsætning, forbrugerne er gået glip af nye film og tv-serier, og mange har mistet jobbet. En meget dygtig lydmand, som var ansat i SAM Productions, har startet et køkkendesignfirma og sætter nu køkkener op. Han kommer ikke nødvendigvis tilbage, siger hun. En anden, en dygtig lysmand, laver nu juleudsmykninger.

»Da konflikten startede, troede vi, at vores største problem fremover ville blive rekruttering. Vi kunne ikke skaffe kvalificerede folk nok. Når branchen igen kommer op i omdrejninger, er det problem endnu større. Mange har opdaget, at det er en usikker branche, hvor arbejdsforholdene er hårde i forhold til familieliv. Mange har fundet andre veje og er glade for det. Mange er rejst til udlandet,« konstaterer Meta Louise Foldager Sørensen:

»Jeg tror, at det bliver endnu sværere at finde ansatte, når vi når frem til 2024. Vi står et trist sted, men dog et bedre sted i dag, end før vi fik den nye aftale med Netflix.«