Den nye film »Spencer« om Prinsesse Diana er blevet vist til den danske anmelderstand.

Prinsessen døde i en bilulykke i Paris i 1997, og pladsen ved ulykkesstedet hedder i dag Place Diana.

Inden da havde fulgt et tumultarisk liv, hvor hun som meget ung blev gift med kronprinsen af Storbritannien, Charles, fødte to prinser – »an heir and a spare«, som briterne kalder det – og siden dannede par med rigmanden Dodi Al Fayed, der også døde i bilulykken.

»Spencer« og hovedrolleindehaveren Kristen Stewart har imponeret anmelderne, som ser ud til at have haft en lidt hård tur i biografen.

Berlingskes anmelder Thomas Brunstrøm skriver for eksempel, at det på mange måder er dybt deprimerende at følge prinsesse Diana, mens hun er ved at gå fra hinanden.

»Selvom man sidder i en lun biografsal, kan man næsten ikke lade være med at skutte sig, så iskoldt er der på Sandringham House – både bogstaveligt og i overført betydning,« skriver Thomas Brunstrøm og kvitterer med fem stjerner.

Filmisk radikal psykologisk thriller

Soundvenue skriver, at »Spencer« er Diana-filmen, man ikke vidste, man havde brug for.

Det vidste man ifølge mediet ikke, fordi vi på det seneste er blevet ramt af en række versioner af den plagede prinsesses historier på film, tv og i teatret. »The Crown« på Netflix, Broadway-musicalen »Diana« og en række dokumentarer er udkommet de seneste år.

Alligevel har instruktøren bag, Pablo Larraín, formået at tage biografgængerne nye steder hen, skriver Freja Dam hos Soundvenue og kalder det en almenmenneskelig psykologisk thriller.

»Derudover er den med sin klaustrofobiske fotografering, surrealistiske drømmesekvenser, aggressive score og gotiske gyserstemning så filmisk radikal, at enhver cineast skylder sig selv at opleve filmen i biografen,« skriver Freja Dam, som også giver fem stjerner.

Hos Politiken priser anmelderen, Kim Skotte, Pablo Larraíns evne til at få Diana til at fremstå som en virkelig person fanget i en uvirkelig tilværelse.

Flere af de andre anmeldere er blevet nærmest fysisk påvirkede af filmen, men Kim Skotte skriver, at han mener, at filmen er bevægende på den afdæmpede måde.

»Uden at puste til alt det potentielt brandbart labile i mytestoffet omkring den helgenkårede Lady Di, udmaler Pablo Larrain et portræt af en ung kvinde, der må kæmpe for livet for at kunne trække vejret frit igen,« skriver Kim Skotte og giver fem hjerter. Anmeldelsen er endnu ikke online, hvorfor der ikke kan linkes til den.

Brutal

I B.T. skriver Jacob Heinel Jensen, at filmen ikke er for superroyalister. Filmen bliver i overskriften kaldt »brutal«.

Filmen, som foregår over tre dage i prinsessens liv, ved juletid i begyndelsen af 90erne, mens hun stadig var gift med kronprins Charles.

B.T.-anmelderen skriver, at filmen ikke er nem at se, især hvis man kender lidt til spiseforstyrrelser. Prinsesse Diana led nemlig af bulimi, og det får Jacob Heinel Jensen til at blive irriteret og vred på prinsessen i filmen, skriver han.

»I virkeligheden minder bulimi om en misbrugssygdom, hvilket forklarer min vrede mod prinsesse Diana. Jeg bliver rasende over, at hun ikke kan tage sig sammen og være der for sine børn. Sådan som vi også reagerer, når alkoholikere og narkomaner tager på dødsdruk, mens deres børn bliver forsømt,« skriver Jacob Heinel Jensen, som kvitterer med fem stjerner.