Biograferne er på katastrofekurs. Sådan får de liv i de røde plyssæder 

De danske biografer er i knæ. Nye tal viser, at hver fjerde gæst er faldet fra, og en tur i biffen risikerer at blive en nicheoplevelse. Men kom nu, biografer - der er masser af muligheder for at få liv i kludene igen, skriver filmredaktør Sarah Iben Almbjerg i nyhedsbrevet »For Tiden«  

Danske biografer har stadig svært ved at tiltrække kunder. Hvis nederlag har en lyd, kan det være lyden af stilhed. Arkivfoto.  (Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix) Anne Bæk

Kære læser, 

Jeg hedder Sarah Iben Almbjerg og er filmredaktør på Berlingske. Jeg har fornøjelsen at afløse kulturredaktør Birgitte Borup som skribent på det herlige nyhedsbrev »For Tiden« i denne uge.