Berlingskes anmeldere: Her er de bedste serier på Netflix lige nu

AOK
Skærm

Netflix bugner af serier, der venter på at blive set. For ikke at spilde din tid, har vi her samlet de bedste serier på Netflix lige nu. Alle serier er anmeldt i Berlingske og alle har fået over 4 stjerner.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Netflix kan i mange tilfælde virke som en brutal omgang Sisyfosarbejde, når man skal finde sig en ny serie. Ofte kan man bruge mere tid på at vælge end på at se en serie.

Men bare rolig. Berlingskes anmeldere har udvalgt de bedste serier på Netflix, som du roligt kan investere dine timer på at se. Det breder sig over mange forskellige genrer lige fra gys til krimi.

God fornøjelse.

8

»The Lincoln Lawyer«

Der er dage, hvor man bare gerne vil se en serie, der er professionelt produceret og godt strikket sammen uden at have opfundet den dybe tallerken. Sådan en »The Lincoln Lawyer«, der bygger på Michael Connellys bøger.

Serien handler om Michael Haller, der efter en orlov vender tilbage som advokat, da en kollega bliver skudt og har overladt sin praksis til Haler (Manuel Garcia-Rulfo). Han får selvfølgelig meget at rive af – og det løser han bedst fra sin bil, der forklarer seriens titel.

Det er ikke specielt nyskabende, men det er godt lavet og ret underholdende. Og der er dage, hvor det er helt fint.

Læs hele anmeldelsen her.

2

Maid – en af tidens stærkeste serier

Hvorfor er »Maid« så så god? Umiddelbart er historien fortalt før. Hovedpersonen er den enlige mor Alex (Margaret Qualley), der flygter fra sit trailerhome og en ægtemand (Nick Robinson), der altid er på nippet til at eksplodere i øretæver. Alex må bruge al sin tid på underbetalt rengøring og på at rende de offentlige myndigheder på dørene for at få økonomisk støtte til bolig og børnehave.

Men »Maid« er ikke bare en trist serie. Tværtimod har den et vedholdende, udmattende blik på Alex’ udfordringer, der rummer en alvor og en nerve, der aldrig bliver svækket af sentimentalitet og violiner på lydsiden, der skal fortælle os, hvad vi skal føle, inden scenen er kommet i gang.  Sammen med nogle stærke skuespillere og en uforudsigelig handling gør det »Maid« til en af tidens stærkeste serier.

Uddrag af anmeldelsen:

»Ved første øjekast er Netflix’ fiktionsserie »Maid« klassisk socialporno, idet den handler om den enlige mor Alex (Margaret Qualley), der flygter fra sit trailerhjem, og en ægtemand (Nick Robinson), der altid er på nippet til at eksplodere i øretæver. Han nøjes dog med at slå huller i finérvæggene. Ved andet øjekast indser man, at »Maid« er meget mere og meget bedre end et afsnit af »De unge mødre«.«

Læs hele anmeldelsen her.

3

»The Chair«

Det sker engang imellem, at en enkelt serie rammer helt rigtigt. Det gælder for »The Chair«.

Sandra Oh har hovedrollen som Ji-Yoon Kim, der udnævnes som den første kvindelige leder af engelskinstituttet på det fiktive universitet Pembroke. Kim vil gerne ryste op i traditionerne, men havner i stedet mellem de ældre undervisere og de studerende, der kæmper identitetspolitiske kampe for flere farvede undervisere og etniske studier. »Nogle gange føler jeg, at min udnævnelse var en tidsindstillet bombe, som man gav mig, fordi man ville have, at den eksploderede i hænderne på en kvinde«.

Det lyder måske tungt, men det er det slet ikke. »The Chair« har et skarpt blik for det morsomme i alle hverdagens små kampzoner. Med den lethed tager den kreativt førergreb på den akademiske verden og de udfordringer, der har været med ensidig rekruttering og generationskonflikt.

Læs anmeldelsen her.

4

»Mindhunter 2«

Netflix-serien »Mindhunter 2« moderniserer en velkendt genre, og vi er gennem serien i (u) trygt selskab med Charles Manson, der opsummerer nutidens popfilosofi om seriemordere med replikken »Jeg er den, I ønsker, jeg skal være.«

Uddrag af anmeldelsen:

»Den nye sæsons parade af autentiske seriemordere fra 1970erne, som teamet researchinterviewer i deres fængsler, tæller blandt andre New Yorks David »Son of Sam« Berkowitz, William Joseph Pierce Jr. og Elmer Wayne Henley, der var en mindreårig håndlanger for en af de mest aktive seriemordere, Dean Corll. Og endelig datidens største celebrity killer, førnævnte Charles Manson, der i en frådende monolog får demonstreret sit karismatiske flair for manipulation.

Fængselssamtalerne er seriens omdrejningspunkt, og hvis man wikipedia-googler morderne kan man ikke andet end gyse og beundre, hvordan seriens skabere har vævet fiktion og virkelighed sammen«

Læs hele anmeldelsen her.

5

Squid Game – neglebidende serie

Var du en af dem, der gik rystet fra biografen efter at have set den sydkoreanske Oscar-vinder »Parasite« om en velhaverfamilie, der får uvelkommen besøg af den pjaltede underklasse?

Så vil du elske at lade dig mentalt flytte ind i Netflix’ streamingserien »Squid Game« i ni dele, der også kan ses som en kritik af et ekstremt polariseret samfund, hvor kynismen er løbet løbsk, og de laveste kun kan se frem mod at blive trådt endnu længere ned.

I sin præmis minder serien om de amerikanske film »The Hunger Games« og »The Maze Runner«, men det særlige ved »Squid Game« er seriens psykologisk detaljerede optakt til den alle-mod-alle-turnering, hvor vinderen kan vinde en kvart milliard kroner, mens de andre deltagere kan miste livet.

»Squid Game«, der er lavet af Hwang Dong-hyuk, er en besættende oplevelse, og ifølge streamingtjenestens egne oplysninger er den på vej til at blive Netflix' mest sete serie nogensinde.

6

»Young Royals«

Nogle gange falder man over en tv-serie, hvor man ret hurtigt tænker to ting: »Jeg er vist overhovedet ikke i målgruppen til det her« og »Men hold kæft, hvor er det godt«. Sådan skrev Berlingskes anmelder Thomas Brunstrøm efter at have set Netflix' nye svenske serie »Young Royals« og kvitterede med fem ud af seks stjerner.

Uddrag af anmeldelsen:

»I løbet af kun seks afsnit bliver man både rørt, fascineret, forarget og alt muligt andet – og selv om serien mest af alt handler om følelser, er den sine steder også decideret spændende. I hvert fald skal man være mere end almindeligt tissetrængende, hvis man holder pause mellem afsnit 5 og 6. Det er ganske enkelt fremragende, og ikke mindst: I modsætning til hovedparten af Netflix’ serier, der slutter med tre cliffhangere og otte åbne spørgsmål, og så kommer der måske/måske ikke en sæson 2 – så ender »Young Royals« faktisk på en måde, hvor der kan komme en ny sæson, men historien kan også ende der, hvor den gør. Vi er mange, der håber på det første!«

Læs hele anmeldelsen her.

7

Papirhuset - stærkt vanedannende spænding

Serien kredser om en gruppe kriminelle med seje kaldenavne, der iført røde kedeldragter og Salvador Dali-masker udfører flere bankkup mod Den Spanske Nationalbank.

Det er tankevækkende, at en serie om bankrøvere, der angriber det største symbol på kapitalisme, trender et tiår efter finanskrisen, men i virkeligheden er Papirhuset bare en virkelig effektiv og spændende serie, der er cirka lige så vanedannende som flæskesvær og rygeheroin.

Læs anmeldelsen her.

8

Tiger King 2

Husker du Tiger King-fænomenet, der samlede en pandemiramt verden foran Netflix i foråret 2020? Dokumentarserien – der kortlagde den ondsindede fejde mellem den private zoo-ejer Joe Exotic, og hans ærkerival, den blomstersmykkede og evigt smilende dyrerettighedsforkæmper Carole Baskin – blev et fænomen, der sjældent er set lige. Nu er anden sæson ude ... og den er ikke mindre kulørt.

Joe Exotic sidder nu i fængsel for at planlægge et lejemord på Carole Baskin, mens hans store fanbase, ved navn Team Tiger, kæmper for at få ham løsladt. Imens har andre personer indfundet sig i universet, blandt andre zoo-ejeren Tim Stark, der kort optrådte i første sæson.

Der er stadig et element af freakshow over »Tiger King«. Men hvis man træder lidt tilbage, er seriens typer også et interessant studie af, hvordan antistatslig frihed og forkærlighed for sindssyge frisurer kan fordrejes ud i det mest ekstreme.

Læs anmeldelsen her.

9

»Pieces of Her«

Måske kender du Toni Collette fra 90errollerne i »Muriels Wedding« og »Den sjette sans«. Måske kender du hende slet ikke. Den australske skuespillerinde har desværre ikke helt fået den fremtrædende placering,  hendes talent rækker til. Og det er en skam.

I »Pieces of Her« stjæler den 49-årige australier billedet som Laura, der egentlig bare lever som almindelig husmor, indtil hun og hendes datter en dag bliver involveret i et skyderi.

»Pieces of Her« er en spændende, gribende og dramatisk Netflix-thriller, der er cirka lige så forglemmelig som nyfalden sne. Men Toni Collette er værd at lægge mærke til. Og så længe hun er i rummet, skal vi nok klare den.

10

»Vikings: Valhalla«

Husker du »Vikings«, HBOs lækkertpumpede udgave af den nordiske fortid fuld af blodtørstige vikinger og enorme intriger?

Netflix er her aktuel med »Vikings: Valhalla«, der ikke hænger sammen med Michael Hirsts canadisk-irske serie, men er en selvstændig efterfølger, der foregår 100 år efter, vi slap vikingerne på HBO. Ja, det er lidt forvirrende.

Heldigvis er universet ganske genkendeligt: Vikingerne optræder igen som passionerede kamphunde, der kæmper mod englænderne. De kæmper også stadig med det underlige Hollywood-oldnordiske, som vi hørte hos HBO. Til gengæld giver nye skuespillere saft og kraft.

Fremhæves skal Caroline Henderson, der skridter stolt afsted som Kattekats store kvindekriger, mens Søren Pilmark spiller Svend Tveskæg, som ser ud til at blive en afgørende karakter senere hen.

»Vikings« er ingen dokumentar, og en historiker ville nok have sine indvendinger, men når det fungerer bedst, er det en flot, dramatisk og fængende version af vores fælles fortid.

Læs hele anmeldelsen her.

11

Stay Close

Der er intet så pirrende som det uhyggelige, der finder sted midt i det genkendelige og godmodige. Husk, hvordan Bornedal legede med den effekt i »Nattevagten«, hvor morderen havde en forkærlighed for visen »Lille Lise let på tråd«, eller tænk på Twin Peaks, hvor der foregik de mest uhyggelige ting bag forstadens sirligt klippede rosenbede.

Sådan er det også i »Stay Close«, Netflix serie, der bygger på krimiforfatteren Harlan Cobens forkærlighed for det paranoide i det dagligdags. Hovedpersonen Mega (Cush Jumbo) har en mystisk fortid, der kun langsomt åbenbares for seeren, der forstår, at hun har været tilknyttet en vis natklub, der muligvis også har forbindelse til en mands forsvinden.

»Stay Close« er effektiv underholdning, tilbageholdt spænding og ganske fin at tilbringe nogle uforpligtende timer med – hjemme i den hyggelige, velkendte og veloplyste stue.

Læs anmeldelsen her.

12

»The Tinder Swindler«

Netflix har netop nu flere titler, der fungerer som skræk og advarsel til alle, der tror, at fremmede er til at stole på. En af dem, »The Tinder Swindler«, handler om en mand, der lokkede flere kvinder til at forelske sig – hvorefter han forsvandt med deres penge og deres tro på, at man kan stole på dem, man møder på forskellige dating-apps.

Trods sine mangler, sætter »The Tinder Swindler« effektiv fokus på, hvor meget nettet kan misbruges. Især, hvis der sidder et godtroende menneske i den anden ende, der bare gerne vil elskes – eller finde en at elske.

Som vor mor lærte os: Er det for godt til at være sandt, så er det det også. Om ikke andet kan man se »The Tinder Swindler« og tænke »godt, det ikke er mig«.

Uddrag af anmeldelsen:

»Den opbygger kyndigt og intimt vores idé om, at Cecilie er den eneste ene, indtil flere kvinders parallelle historier blander sig og føjer sig sammen. Og den leverer erkendelserne og de mange plot-twist drypvist og kronologisk, så vi kan opleve lidt af kvindernes choktilstand i takt med, at skællene rives fra deres øjne. Monteret, så den næsten virker som en lidt for lang, illustreret podcast, der i lange passager ganske dynamisk holder sin lytter på pinebænken, selv om den også går lidt død fra tid til anden med sine endeløse detaljer.

Ikke så underligt, at der nu er forlydende om en fiktionsserie bygget på dokumentaren. For efter at kvinderne har fået knust deres hjerter og tømt deres konti, slår de – med hjælp fra den norske avis VG – pjalterne sammen i en vendetta, der får skruen til at strammes om misdæderen. Perfekt til et feministisk thrillerplot, hvor serieforføreren får sin bekomst. Den, der ler sidst, ler bedst.«

Læs hele anmeldelsen her.

13

»Ragnarok«

I »Ragnarok« bliver teenageproblemer og nordisk mytologi kædet sammen, og i en anden sæson af Adam Prices guddommelige ungdomsserie er stadig noget af mest interessante skandinaviske Netflix-indhold.

Nogle vil muligvis få aftenkaffen galt i halsen, af at der både optræder en homoseksuel mand og en kvinde med rødder i Sri Lanka som reinkarnationer af de nordiske guder, men den wokeness, der er i serien giver mening, og derfor indkasserer serien fire flotte stjerner.

Uddrag af anmeldelsen:

»Sæson to tager heldigvis fint tråden op. Meget af det, der gjorde sæson et interessant var ganske vist, at familien Jutul vist nok godt vidste, hvem Magne var ved at blive til, og Magne havde en idé om, hvem familien Jutul var – og at de godt vidste, at han vidste det. Den spænding er væk i anden sæson, hvor katten er ude af sækken, og Jutul-familien er helt klar over, at Magne er en reinkarnation af Thor.«

Læs hele anmeldelsen her.

 

2

Skandinavisk kvalitet – så det brager

Kan du huske dengang, da DRs serieafdeling gjorde alting rigtigt, og udlandet skreg på Sofie Gråbøls sweatre og nordisk noir? Succesen skyldtes i høj grad Søren Sveistrup, der nu har skiftet hest og skrevet Netflix' første, gedigent lurmærkede danske krimi i form af »Kastanjemanden«, der bygger på Sveistrups roman af samme navn.

En landbetjent finder en hel familie myrdet. Senere findes en ung kvinde myrdet i en københavnsk forstad. I skovbunden har nogen lagt en kastanjemand lavet af kviste og kastanjer. Den unge, kvindelige strømer Naia Thulin (Danica Curcic) bliver sat på sagen sammen med en ny irriterende makker – et overmåde velkendt greb i politiserier.

I det hele taget ligner grundkonceptet en kombination af »Forbrydelsen« og »Borgen«, som DR har brugt år og licensmidler for millioner af kroner på at udvikle. Men det er også skandinavisk kvalitet, så det brager. Bare lavet af en amerikansk streaminggigant.

15

Den usandsynlige morder

Der findes et utal af serier, der viser efterforskningsarbejde og uopklarede forbrydelser, men kun ganske få af dem vælger at følge en bestemt teori. Det gør »Den usandsynlige morder« – og det gør hele forskellen.

»Den usandsynlige morder«, der bygger på Thomas Petterssons prisvindende bog fra 2018 af samme navn, fokuserer på Stig Engström, der sandsynligvis dræbte Sveriges statsminister Olof Palme i 1986.

Næste ingen troede på Engströms egne forklaringer om, hvad han lavede på mordnatten, og mange har peget på de talrige mangler, der var i politiets arbejde efter mordet. Alt dette viser serien. Den er ikke perfekt, men det er ganske spændende at se, hvorfor Palmemordet, der ændrede Sverige og svenskernes selvopfattelse, aldrig blev fuldt ud opklaret.

Læs anmeldelsen her.

16

The Club

Hvis man synes, at Tyrkiet er lig med Erdogans pseudoislamiske styre, skal man se »The Club«, der er et usædvanligt kig ind i et glemt kapitel af jødisk historie.

Serien foregår i forlystelseskvarteret Pera i 1950ernes Istanbul, som er genskabt med pastellakerede biler, habitter med høj talje, højt hår og blomstrede kjoler. Moderen, Matilda (Gökçe Bahadir), sidder i kvindefængsel for et mord.

Da hun løslades under en amnesti, opsøger hun datteren Rasel (Asude Kalebek), som blev taget fra hende som nyfødt, og som nu er blevet en teenagerebel og ballademager på et jødisk børnehjem.

Læs anmeldelsen her.

17

Folk med angst

Den svenske forfatter Fredrik Backman har gjort det til sin ting at beskrive almindelige menneskers ualmindelige problemer og skæve indsigter.

Det gjorde ham mere end almindeligt kendt med »En mand der hedder Ove« fra 2012, og nu har Netflix filmatiseret Backmans »Folk med angst«, der kombinerer underfundig humor og let sentimental humanisme med et krimiplot.

Et kikset bankrøveri udvikler sig til et gidseldrama, da en bankrøver tager flugten op i en lejlighed, hvor der tilfældigvis er åbent hus. Situationen ender ganske fredeligt allerede i første afsnit, hvorefter de resterende forsøger at hitte rede i, hvad der egentlig skete.

Du vil sandsynligvis tro, at du har regnet det hele ud et par gange – og til sidst opdage, at du har taget fejl. Men faktisk er krimigåden ikke filmens ærinde. Den vil hellere underholde og er endnu et fint portræt af helt almindelige ualmindelige mennesker, som folk faktisk er flest.

Læs anmeldelsen her.