Anmeldernes udvalgte: 11 filmhit, du kan streame i dag – og ét du skal undgå

AOK
Skærm
Guide

Årets første dag kalder på en eller flere gode film. Vi skåner dig for den kedsommelige udvælgelsesproces og har samlet en række af anmeldernes favoritter fra de seneste år, som alle kan streames lige nu i din egen hjemmebio.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi har mikset storfilm og små perler, så der er noget for enhver smag og hjernekapacitet – vi skriver trods alt 1. januar. Vi har også fundet en enkelt film, du ikke behøver bruge din tid på. God fornøjelse.

1

The Power of the Dog

En western, der kombinerer gys, queer-tematikker og Benedict Cumberbatch. Jane Campions »The Power of the Dog« har virkelig mange ting kørende for sig.

Cumberbatch er frygtelig, indædt og ondsindet som den aldrende machocowboy Phil, der hader og undertrykker alle sine nærmeste, måske især broderens stedsøn, Peter, der laver collager og papirblomster.

Det er portræt af to typer af maskulinitet, der støder sammen – med en slutning så overraskende, at man får lyst til at se den igen.

Uddrag af anmeldelsen:

»Indrømmet. »The Power of the Dog« er ikke helt ny. Cowboyfilmen havde biografpremiere i midten af november og er nu kommet på Netflix, hvor jeg så den for nylig. Siden har jeg haft svært ved at glemme den. Og når året er ved at udånde, og boet skal gøres op, vil jeg mene, at Jane Campions opgør med den gammeldags cowboyfilm er blandt årets allerbedste.«

Læs anmeldelsen her.

2

Small Axe

Det ligner ved første øjekast en tv-serie, men der er tale om en antologi med fem selvstændige film, der alle handler om, hvordan det var at være sort med vestindiske rødder i England fra slut-60erne til midt-80erne. Det er på mange måder en nedslående historie, men giver dog alligevel en fornemmelse af håb i slutningen.

Uddrag af anmeldelsen:

»Det er også tiltrængt, for »Small Axe« er en filmisk mavepumper af den slags, der kan mærkes i flere dage efter. Steve McQueen har altid været en filmskaber med en agenda, men hvor hans pointe i Oscar-vinderen »12 Years a Slave« blev slået fast med syvtommersøm – banket i med en lægtehammer – er det her mere subtilt, mere elegant og faktisk langt, langt stærkere. »Small Axe« er simpelthen et hovedværk.«

Læs hele anmeldelsen her.

 

3

Minari

Flere ikkehvide end nogensinde før blev nomineret til en Oscar i år – en af filmene, der trak det gennemsnit op, var »Minari«, hvor der bliver talt mere koreansk end engelsk.

Uddrag af anmeldelsen:

»Lee Isaac Chungs drama »Minari« er baseret på hans egen barndom, og det er filmens helt store styrke og samtidig dens lille svaghed. Livet, det billige skidt, har det med at være en række mere eller mindre tilfældige begivenheder, der ikke nødvendigvis hænger sammen på en dramaturgisk lækker måde med konfliktoptrapning, point of no return og så videre.«

»Og således kan man også nogle gange blive i tvivl om, hvad det egentlig er for en historie, »Minari« gerne vil fortælle. Til gengæld føles filmen usædvanligt ægte, meget personlig og går på mange måder mere i hjertekulen end så mange andre film med et tilsvarende setup.«

Læs hele anmeldelsen her.

 

4

Luca

Disney-Pixars nye titel er hverken særlig nyskabende eller overraskende. Til gengæld er den rørende, nostalgisk og varm. Det er egentlig ret vidunderligt.

Uddrag af anmeldelsen:

»Filmens hovedperson, Luca, er en usikker og drømmende dreng, der præges af udlængsel og keder sig med de pligter, han får af familien. Drevet af nysgerrighed stikker han af – og møder den lidt ældre Roberto, der lærer Luca at tage chancer og ikke lytte til den indre stemme Bruno, der siger til os, at vi skal passe på, ikke tage chancer, holde os i ro. Silencio, Bruno!«

»Drengene havner i en italiensk sommerby, hvor solen altid skinner, børnene mødes på torvet, gamle mænd går med blød hat, og alt er præcis så tilbagelænet, at det minder om den barndom, ingen har haft, men som alle altid mindes.«

Læs hele anmeldelsen her.

5

Sound of Metal

»Sound of Metal« er ekstremt medrivende og bliver siddende i underbevidstheden i ugevis. Dramaet lægger op til, at man som seer skal tænke selv, og dette er så sandelig ikke nogen selvfølge i Hollywood-film.

Uddrag af anmeldelsen:

»Da herointrangen er ved at overmande Ruben, flytter han ind på et bosted for døve eksmisbrugere, og her tager filmen en interessant drejning. Ruben kan måske få hørelsen tilbage ved hjælp af implantater, men de koster op til 80.000 dollar, og så mange penge har Ruben ikke.«

»På bostedet begynder Ruben langsomt at tænke på, at hørelse for enhver pris måske ikke nødvendigvis er lykken. Der er ingen nemme løsninger – ligesom det sjældent er i det virkelige liv – og »Sound of Metal« lægger op til, at man som seer skal tænke selv, og dette er så sandelig ikke nogen selvfølge i Hollywood-film.«

6

News of the World

Paul Greengrass' »News of the World« er en helt klassisk cowboyderfilm uden slinger i prærievognen – og det er faktisk helt i orden. Det hele havde bare været mere interessant, hvis Tom Hanks var andet end gennemført godhjertet.

Uddrag af anmeldelsen:

»Selv om manuskriptet sine steder sagtens kunne have været mere elegant, er den del af historien meget seværdig og til tider utroligt rørende. Det samme kan siges om slutningen. Selv om man har set den komme som et damptog over en flad prærie, skal man alligevel være en hård hund for ikke at få lidt bævrende underlæbe under de sidste ti minutter, hvor forudsigelige de end måtte være.«

Læs hele anmeldelsen her.

7

Dune

Denis Villeneuve har begået en bombastisk version af den gamle science fiction-klassiker, der imponerer med sine billeder. Alligevel lever årets største og mest ventede Hollywood-brag ikke op til hypen.

Uddrag af anmeldelsen:

»Når der her alligevel skal tildeles fire stjerner, skyldes det de mange visuelle godbidder i filmens grandiose scenarier, hvilket trods alt er såre vigtigt i en science fiction-film. Filmens rumskibe har visuel tyngde og original udformning såsom de insektoide »toptere«, og ligesom i Villeneuves »Blade Runner«-film er de flotte interiører stimulerende at udforske med øjet. Stellan Skarsgård løfter egenhændigt hele filmen som en ekstremt ond og ulækker baron, der både spiser grimt og myrder mennesker som andre klasker en flue.«

»Filmen er i det hele taget spækket med stjernebesatte biroller, men hvem der spiller hvem, må man indimellem gætte sig til, da alle bærer ligeså meget maske som under coronaen. Dog viser det sig, at en af fremen-folkets ledere er Javier Bardem iført et meget utidssvarende brown face og en bizar pseudo-arabisk accent.«

8

Nomadland

»Nomadland« løb med med prisen for både bedste film, bedste instruktion og bedste kvindelige hovedrolle ved dette års Oscar-uddeling. Og den er unægteligt mageløst god og vil – i modsætning til mange andre Oscar-vindere – også være relevant om både ti og 20 år. Selvom den behandler et emne, der er endog meget aktuelt lige nu.

Uddrag af anmeldelsen:

»'Nomadland' er i det hele taget en mangefacetteret film, der ikke slår folk oven i hovedet med en pointe. Til gengæld kan den godt tage pusten fra dig med subtile karakterstudier af noget, der i sjælden grad virker som ægte mennesker, fabelagtigt skuespil fra Frances McDormand og en billedside, der er … ja, billedskøn. Et lille mesterværk.«

Læs hele anmeldelsen her.

9

Druk

At spille beruset er noget af det sværeste for en skuespiller at gestalte overbevisende, da det jo er en tilstand, hvor kontrollen sættes ud af kraft.

På den måde er Thomas Vinterbergs »Druk« nærmest en lærebog i skuespilkunst, hvor beruselsen fremstilles på alle niveauer: fra den første lykke ved at smage på en kostbar bourgogne, til man knalder hovedet i fortovet eller pisser i dobbeltsengen.

Uddrag af anmeldelsen:

»En stor del af æren for den mesterligt turnerede rejse i »Druk« må tilfalde Mads Mikkelsen i en af sine bedste roller nogensinde. Grædende, dansende, drikkende, blander han Ole Jastrau og Jeppe på Bjerget. Dansen på vulkaner kan selvfølgelig ikke vare ved, men filmens håndtering af de uundgåelige tømmermænd er ikke bare firkantet moraliseren. Vi er jo för helvete ikke i Sverige!«

»Med deres eksperiment lykkes det tværtimod Thomas Vinterberg og manuskriptforfatter Tobias Lindholm at sige noget dybt om Danmark – landet, hvor man stormer ud og køber øl ved enhver given lejlighed. Fra skoleelevernes konkurrencedruk til skålen i gravøllet vænner danskerne sig aldrig til dydens kedsommelige sti, og når prisen i livet skal betales, nikker vi til hinanden og klinker glas, for det kunne jo ikke have været anderledes.«

10

The Dig

»The Dig« er en troværdig og seriøs britisk film om en arkæologisk udgravning. Kan det nu blive spændende? Ja, med Ralph Fiennes og Carey Mulligan i de bærende roller graver filmen sig ned til guld. Det er bedre end at se Harrison Ford tumle rundt i Indiana Jones-filmene.

Uddrag af anmeldelsen:

»Hvordan gør man arkæologi spændende på film? Man kan som i Indiana Jones-filmene ty til drama og usandsynlige skurkehistorier tilsat lidt nazister og hemmelige skatte fra templet i Jerusalem. Eller man kan som i »The Dig« tage udgangspunkt i virkeligheden og digte med kilderne og fortælle historien om almindelige mennesker, der gjorde en ekstraordinær indsats for at sikre kulturarven og drage i krig som RAF-pilot.«

»Jeg foretrækker absolut den sidste version: »The Dig« er på trods af nogle svagheder på manuskriptsiden en både smuk og troværdig beretning om det britiske samfund, før helvedet brød løs.«

Læs hele anmeldelsen her.

11

Margrete den Første

Charlotte Sieling og et suverænt cast af skuespillere vækker danmarkshistorien til live med få mislyde, forceret modernitet eller baglæns moraliseren.

Uddrag af anmeldelsen:

»Charlotte Sielings »Margrete den første« er ikke en storfilm, men det er en stor film i substans og perspektiv. Den fylder med andre ord mindre end Hollywoods middelalderfilm, hvad angår antallet af statister og kastemaskiner, men kan til gengæld fylde tronsale, hvad angår dramatisk spænding, politisk indsigt og fornemmelse for sine hovedpersoner. Det er en kraftpræstation fra alle, der har været involveret, og den bedste historiske film i årevis. Sådan skal det gøres!«

Der er også en film på listen, som du ikke bør spilde din tid på. Centervagt fik mange dårlige anmeldelser, og her i Berlingske endte den med én enkelt stjerne. Skulle du alligevel få lyst, kan den streames.

%

Den du skal undgå – Centervagt

Rasmus Heide har med film som »Julefrokosten«, »Alle for en«, »Alle for to« og »Alle for tre« ikke ligefrem sat barren højt for danske komedier.

Med »Centervagt« er det dog, som om han decideret har tabt barren på gulvet og simpelthen ikke orket at samle den op.

Til gengæld formår han flot at udfordre fysikkens love og får 85 minutter til at virke som en evighed, og det er da alligevel noget.

Uddrag af anmeldelsen:

»En ting er, at plottet er tyndt og på mange måder så barnagtigt, at det får 'Far til fire' til at fremstå som benhård socialrealisme. Det kan man sagtens leve med, hvis skidtet så bare er sjovt. Men altså … På et tidspunkt vil Glenn sige noget til MC, men så bøvser hun ham lige i hovedet, fordi hun har drukket en energidrik. Ja, jeg venter lige, til du får grinet færdig … «

Læs hele anmeldelsen her.