Alle mænd er nogle svin, og swingin’ London er skideuhyggelig i syret – og ret forvirrende – thriller

»Last Night In Soho« er ikke 100 procent vellykket, men den ligner i hvert fald ikke noget, du har set for nylig, og det kan i sig selv være en kvalitet.

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når man ser Edgar Wrights »Last Night In Soho«, er man i lang tid forvirret. Nu er »forvirret« ikke nødvendigvis en ønskværdig følelse, når man ser film, men her er det på en god måde. Man er ikke forvirret, fordi man ikke forstår handlingen, men mere fordi man er lidt i tvivl om, hvilken slags film man egentlig er i færd med at se.

Edgar Wright slog igennem i 2004 med den pragtfulde film »Shaun of the Dead«, som først var en virkelig sjov slackerkomedie og så pludselig blev til en – stadig sjov – zombiefilm.

På samme måde tager »Last Night In Soho« også et par overraskende drejninger.

Og ligesom i Edgar Wrights andre film – eksempelvis »Scott Pilgrim vs. the World« og »Baby Driver« – er handlingen fortalt på hyperstiliseret vis med svimlende kamerature, hidsig zoom, frække krydsklip og et mageløst godt soundtrack.

Drømmens bagside

Formen fejler med andre ord ikke noget. Men hvad med indholdet? Det er så her, det bliver lidt forvirrende. Vi møder den unge og måske lidt naive Eloise (Thomasin McKenzie), der bor sammen med sin mormor i en lille engelsk by langt fra alting.

Eloise bliver optaget på en prestigefyldt designskole i London og flytter til Soho, men drømmestudiet viser sig at have ikke så få bagsider, eftersom Eloise har meget svært ved at passe ind blandt sine hippe medstuderende. Og nu vi er ved drømme:

Om natten begynder Eloise at drømme utrolig realistiske drømme, hvor hun tager skikkelse af den ambitiøse Sandy (Anya Taylor-Joy), der i 60ernes swingin’ London vil gøre alt, hvad der skal til, for at slå igennem som sangerinde.

»Last Night In Soho« formår at være ret uhyggelig og mageløst smuk på samme tid. Fold sammen
Læs mere
Foto: UIP/Parisa Taghizadeh.

Drøm eller virkelighed

Er det bare en drøm? Eller noget overnaturligt? Eller er Eloise skizofren?

Vi ved det ikke, men i starten fremstår fortællingen som en kæk kærlighedssang til 60ernes Soho med alt, hvad der dertil hørte af glamour, seksuel frigørelse, spændende mode og god musik.

Den sang skifter dog på et tidspunkt fra dur til mol, for det er sandelig ikke så lidt, Sandy skal gøre for at komme frem i verden. Hendes manager Jack, som i starten er vældig elskværdig, viser sig at være en skiderik, og i det hele taget er alle mænd nogle svin, der benytter den seksuelle frigørelse til at te sig som rovdyr.

Bedst i starten

Nogenlunde samtidig skifter filmen igen retning og bliver nu noget, der minder om en gyserfilm.

Desværre er »Last Night In Soho« klart mest interessant i starten og mister pusten især i den sidste halve time. I det hele taget er filmen ikke 100 procent vellykket, men den ligner i hvert fald ikke noget andet, du har set for nylig. Og det kan i sig selv godt være en kvalitet.

»Last Night In Soho«. Thriller, 116 minutter. Instruktion: Edgar Wright. Med: Thomasin McKenzie, Anya Taylor-Joy, Matt Smith, Terence Stamp, Michael Ajao m.fl. Premiere 25. november i biografer landet over.